Valentine: 15 déer til en dejlig Valentinsdag
Til den traditionelle Valentinsdag hører jo blomster og chokolade, men dagen kan også fejres med nogle mere personlige, intime oplevelser.
Her får I 15 idéer til jeres Valentinsdag.

#1 Post-it
Lav en stribe post-it med kys-aftryk og sjove, kærlige hilsner til din Valentine. Sæt dem på tandbørsten, på computeren, på køleskabet, i tøjskabet, i bilen - og alle de steder, din Valentine færdes ...
#2 Fodmassage
Der er noget særligt intimt ved at give og få fodmassage. Måske fordi fødderne sjældent er genstand for kærlig opmærksomhed, måske fordi mange af os er lidt blufærdige, når det kommer til vores fødder. Men en fodmassage, et par varme, kærlige hænder, der stryger og masserer foden, kan mærkes i hele kroppen. Brug lidt god olie, og fortsæt evt. massagen op over ankler og lægge.
#3 Scrapbog og fotoalbum
Saml jeres minder i en scrapbog; billeder, små hilsner, ferieminder og entrébilletter fra koncerter, I har været til sammen.
Man kan også sidde sammen og oprette et fotoalbum på nettet. Det er så nemt og hyggeligt. Fotoshoppen sørger for at printe og binde albummet, og så kan man snart sidde og nyde alle de dejlige billeder, der har ligget gemt på mobiltelefonen.
#4 Arranger picnic på stuegulvet
Bred et picnic-tæppe ud på stuegulvet, læg masser af bløde hynder og puder, og nyd tapas og andre lækkerier sammen. Server lækkerier med krydderier som chili, hvidløg, ingefær, muskatnød og vanilje. De har nemlig, ligesom mørk chokolade, sort lakrids, peanutbutter og mandler, ry for at øge lysten. Spice up med østers, friske figner, bananer, avokado og andet, der kan give erotiske associationer.

#5 Bortfør din Valentine
Snig en termokande med varm saft med i tasken - og bortfør din Valentine til en tur, hånd i hånd, i skoven eller langs stranden. Find et udflugtsmål på Naturstyrelsens hjemmeside Udinaturen.dk
#6 Musik får os til at mindes
Minder kan vækkes på mange måder, men for de fleste er musik nok dét, der helt automatisk får få os til at huske de oplevelser, vi har haft. At lytte til gamle, velkendte sange, kan på et øjeblik tage os tilbage til dengang vi først mødtes, og til alle de oplevelser, vi siden har haft. Hør top 50-listen over årtiernes største lovesongs.
#7 Lav en Valentinskalender
Hvis een enkelt Valentinsdag om året ikke er nok, så kan man jo bare planlægge nogle flere.
Med en fælles kalender kan I planlægge, hvordan I fremover vil tage fridage sammen. Det kan være dage, hvor I bare slapper af og nyder hinandens selskab, eller dage, hvor I planlægger nogle hyggelige fællesaktiviteter. Det kan måske være, at I sammen har lyst til at bruge tid på et godt formål som fx strandoprydning.
#8 Coffe, tea - me?
Nyd morgenmaden sammen i sengen. Her får du opskriften på skønne, sprøde pandekager.
#9 Oplevelser binder os sammen
Fællesoplevelser knytter os sammen og kan er blive til grundsten i parforholdet. Overrask din Valentine med billetter til en live-koncert, teater, opera eller en god film.
#10 Skriv et kærestebrev
Hvornår har du sidst skrevet et kærestebrev? I mange parforhold er der sjældent tid til at gøre hinanden opmærksomme på alle de ting, vi sætter pris på. Tag dig til at sætte ord på din kærlighed og lykke, og skriv et brev til din Valentine eller fyld en notesbog med jeres historier, oplevelser og minder.

#11 Hjemmespa på Valentinsdag
I anledning af Valentinsdag badeværelset indrettes til hjemmespa. Sæt badeolier og sæber frem, læg store, vamsede håndklæder klar, dæmp belysning og tænd stearinlys.
#12 Sig det med blomster
At forære sin Valentine blomster, er en kendt tradition. Men hvilke blomster skal man vælge? Måske kan du finde inspiration ved at kende blomsternes betydning.
#13 Valentinsweekend
Book et kro- eller hotelophold. Få passet eventuelle børn, og nyd en nat - eller to - alene sammen.
#14 Valentinsskattejagt
Har I gaver til hinanden, så er det oplagt at gemme dem rundt omkring i huset og gå på skattejagt.
#15 Fejr Valentine med en middag
Tilbered jeres yndlingsmenu. Skab en intim og hyggelig stemning med masser af stearinlys, musik, blomster og dug på bordet. Prøv fx spagetti med kødboller à la Lady & Vagabonden eller en hot Chili Con Carne.
