De op mod 50.000 glade festivalgæster, som i de kommende dage deltager i Skanderborg festivalen Smukfest, kan se frem til et brag af en weekend med sommertemperaturer og et overflødighedshorn af fantastiske koncertoplevelser. Blandt de store danske koncertnavne er Tim Christensen, Medina, Carpark North, Kashmir, The Storm, Nabiha, Fallulah, Rasmus Nøhr, Burhan G og Lukas Graham samt Sanne Salomonsen, TV2, Danser med Drenge og Dodo & the Dodos, foruden hvem Smukfest bare ikke er Smukfest.
Og så byder festivalen i år på en flot stribe af udenlandske stjerner, som britiske Blur, den franske stjerne-dj David Guetta og svenske Alesso, den canadiske rocklegende Bryan Adams og det svenske rockband Kent samt den legendariske rapper Ice Cube og det 35 år gamle superband Toto.
Live Camp
For nogle af festivaldeltagerne er festivalen for længst i gang. I år har Smukfest nemlig budt på en live camp, hvor 26 håbefulde unge bands har spillet siden søndag på det nye store campingområde KærligHeden. Her blev Djämes Braun udvalgt af Live Camp 2012 til at åbne Bøgescenerne i dag.
Du kan stadig nå det!
Der er nu mindre end 300 partoutbillettertilbage til Smukfest 2012 - og frem til festivalstart sælges disse kun ved indgangen. Ledige og ikke afhentede endagsbilletter til onsdag, torsdag og søndag kan købes i Fona butikkerne og ved indgangen. For billetstatus: Ring til 8793 7213