Til spørgsmålet om, hvordan man forbereder sig på jobbet som konferencier på så stor en festival, siger Jacob:
”Jeg gør noget ud af mig selv, finder noget spædende tøj, som passer til det jeg skal, så folk kan se at jeg er parat, at jeg kan lide det. Det betyder det hele. Når folk kommer til en stor fest og ikke har gjort noget ved påklædningen, så bliver det ligegyldigt. Så er de ikke klar til fest”, siger Jacob og kigger tilfreds ned ad sig selv.
”I dag er jeg klædt i denne flotte røde jakke, og skoene med glimmer er fra Bilka – kun 60 kroner, men de passer!", siger Jacob tilfreds og fabulerer videre: "Hvis jeg skulle giftes, vil jeg være kvinden og så skulle jeg giftes med min gode ven Finn Nørbygaard nede i festivalkirken".
Vi står backstage, men trods den travle stemning heromme, tager folk sig tid til at stoppe op og hilse på Jacob Haugaard og kommentere hans nye kreationer. Og Jacob har garderoben i orden! Han har hele otte komplette festsæt med på festivalen.
Jacob hilser igen med friske bemærkninger. Det er tydeligt, at han stortrives i rollen som den der præsenterer artisterne og sætter gang i festen.
”Jeg har rimelig styr på de forskellige bands, ved lidt om hvad de kan, og jeg har elefanthjerne, så jeg husker. Det er egentlig ikke så afgørende hvad jeg siger, når jeg præsenterer orkestrene, det husker folk alligevel ikke, men det er måden man kommer ind på scenen på. Ens attitude og påklædning, den måde man får folks opmærksomhed på. Det er det, der er afgørende.”
Man kan ikke undgå, at blive betaget og imponeret over Jacob Haugaards energi, udholdenhed og store entusiasme.
”Jeg har altid optrådt, det er mit liv, det jeg er, så for mig handler det ikke om at holde ud, det er en del af mig”, siger Jacob. Han kigger på sine to gigantiske guldure og siger, at det snart er tid til, at han skal præsentere det nye danske band: A Friend In London.
”Skanderborg er speciel fordi den ligger hvor den gør – i skoven. Her er alle aldre og musik i alle genrer. Så bliver gulvet fyldt og tømt igen. Der kommer et nyt interesseret publikum”, siger Jacob og fortsætter filosoferende: ”Det er som ved en middag. Man skal rejse sig inden desserten, strække ben kommentere hynderne i havestuen og med glæde gå til desserten. Der skal ommøbleres engang imellem, så skærpes interessen. En fest hvor man bare stiller en kasse øl på gulvet, går hurtigt i stå.”
Ifølge Jacobs guldure er tiden gået. Han takker for snakken og forsvinder i retningen af RytmeHans-scenen til endnu en energisk præsentation.
Det er tydeligt, at dét her er livet for Jacob Haugaard - og han nyder det.