Thomas Helmig kom dansende ind på scenen, og fik med sin sang og charme, hurtigt fanget publikum - som til gengæld gjorde sig umage for at synge med på samtlige hits! Foto: Lotte Romar
Charmerende Helmig
Af Søren Romar
Vejrguderne var med festivalfolket onsdag aften. Det lovede regnvejr udeblev og det blev en smuk, smuk aften i bøgeskoven. Efter gode koncerter med Niklas og Vinnie Who kom Thomas Helmig dansende ind på scenen, og fik, med sin sang og charme, hurtigt fanget publikum, som til gengæld gjorde sig umage for at synge med på samtlige numre.
Vi fik en herlig stribe Helmig-hits, bla. Stupid man, Det er mig, der står herude og banker på og Gold Digger samt Midnat i Europa, som ekstranummer. Der er ingen tvivl om, at Helmig føler sig hjemme og godt tilpas på Skanderborg. Og vi synes ikke Smukfest ville være Smukfest uden Helmig.