Her følger historien om kvindekampen i Danmark, de vigtigste milepæle og de personer og institutioner, der har gjort en forskel.
1800-tallet: Kvinderne organiserer sig
I 1800-tallet var kvinders rolle i samfundet begrænset til hjemmet. De havde hverken stemmeret, adgang til højere uddannelser eller ret til at administrere deres egen økonomi. De første kvindekampe handlede derfor om uddannelse, erhvervsmuligheder og juridiske rettigheder.
- Mathilde Fibiger (1830-1872) var en af de første danske feminister. Hun udgav i 1851 romanen 'Clara Raphael. Tolv Breve', der satte fokus på kvinders manglende rettigheder.
- Nathalie Zahle (1827-1913) grundlagde i 1851 en af de første pigeskoler, der banede vejen for kvinders adgang til uddannelse.
- Dansk Kvindesamfund blev stiftet i 1871 af Mathilde Bajer og Fredrik Bajer og var en af de første organisationer, der arbejdede aktivt for kvinders rettigheder. Organisationen kæmpede blandt andet for stemmeret og adgang til arbejdsmarkedet.
1900-1915: Stemmeretten og de første politiske sejre
Kampen for stemmeret var en af de vigtigste kvindepolitiske kampe i begyndelsen af 1900-tallet. Dansk Kvindesamfund spillede en central rolle, men også andre kvindegrupper meldte sig på banen.
- Stemmeretsbevægelsen voksede i styrke op gennem 1900-tallet, hvor Elisabeth Grundtvig (1856-1945) og Nina Bang (1866-1928) var markante stemmer i kampen.
- I 1915 fik danske kvinder stemmeret, da Grundloven blev ændret. Det betød, at kvinder kunne stille op og stemme ved valg på lige fod med mænd.
- Nina Bang blev i 1924 Danmarks første kvindelige minister som undervisningsminister i den socialdemokratiske regering.
1915-1960: Adgang til uddannelse og arbejdsmarkedet
Efter stemmeretten var vundet, skiftede kvindekampen fokus til økonomisk og social ligestilling. Kvinder begyndte at tage uddannelser og træde ind på arbejdsmarkedet i større omfang.
- I 1921 blev ægteskabsloven ændret, så kvinder fik ret til at bestemme over deres egen økonomi.
- Thit Jensen (1876-1957) kæmpede for kvinders ret til prævention og familieplanlægning og var en af de første fortalere for fri abort.
- Kvindernes Bygning blev opført i København i 1936 og fungerede som samlingspunkt for kvindeorganisationer.
1960-1980: Rødstrømpebevægelsen og den moderne feminisme
I 1960’erne og 70’erne voksede en ny feministisk bevægelse frem, inspireret af internationale strømninger. Rødstrømpebevægelsen, der opstod i 1970, kæmpede for reel ligestilling på alle områder af samfundet.
- Rødstrømperne satte fokus på ligeløn, retten til abort, barselsrettigheder og seksuel frigørelse.
- I 1973 blev fri abort vedtaget i Danmark, hvilket var en af de største sejre for kvindebevægelsen.
- Suzanne Giese (1946-2012) var en af de toneangivende skikkelser i Rødstrømpebevægelsen og var med til at sætte fokus på kvinders rettigheder i medierne.
1980-2000: Øremærket barsel og kvoter i politik
Fra 1980’erne og frem begyndte kampen at handle om strukturelle forandringer i samfundet.
- I 1984 blev de første kvindelige soldater optaget i Forsvaret.
- I 1985 blev ligelønsloven styrket, men uligheden på arbejdsmarkedet bestod.
- I 1999 blev øremærket barsel til fædre indført, så mænd fik ret til barselsorlov.
2000-nu: #MeToo og kampen mod kønsbaseret vold
I de seneste år har kvindekampen bevæget sig ind i en ny fase, hvor fokus er på seksuel chikane, ligeløn og kropslig selvbestemmelse.
- #MeToo-bevægelsen satte i 2017 fokus på seksuel chikane, også i Danmark.
- I 2021 blev samtykkelovgivningen vedtaget, hvilket betyder, at sex uden frivilligt samtykke nu juridisk defineres som voldtægt.
- Dannerhuset og andre organisationer fortsætter kampen mod vold mod kvinder og arbejder for at sikre beskyttelse af voldsramte kvinder.
Hvad er de største udfordringer i dag?
Selvom kvinder i dag har juridisk ligestilling i Danmark, er der stadig områder, hvor uligheden er tydelig:
- Økonomisk ulighed – Kvinder tjener i gennemsnit 14% mindre end mænd.
- Seksuel vold – Hvert år udsættes tusindvis af kvinder for voldtægt, og mørketallet er stort.
- Underrepræsentation i ledelse – Kun 24% af direktørstillingerne i Danmark besiddes af kvinder.
Kvindekampen er derfor langt fra slut, og nutidens feminister arbejder videre med de strukturelle udfordringer, der stadig eksisterer.
Kilder:
