Og der var rigtig godt fyldt op, både foran Rytme Hans og Bøgescenerne. Specielt fire navne tiltrak ekstra opmærksomhed: Dúné, Michael Falch, Ozzy Osbourne - og ikke mindst L.O.C. Faktisk evnede sidstnævnte, på ægte stjernemaner, at få det yngre publikum til at stå klar foran scenen i flere timer, inden han gik på. Til gengæld leverede han også veloplagt en flot koncert, som nåede nye højder da den marokkansk-yemenitiske rapper U§O pludselig dukkede op på scenen under koncerten.
Fredag morgen vågnede festivaldeltagerne op til et anderledes dejligt festivalvejr. Solen varmede, allerede fra tidlig morgen, teltene op og således var endnu en festivaldag i gang og stemningen god, da Søren Huss med sin skønne stemme, åbnede Bøgescenen.
Herefter fulgte en meget intens og flot koncertoplevelse med Annisette og bandet Savage Rose, som med sine 44 år på bagen, stillede op med et ungt og temmelig suverænt orkester. Den smukke præstation blev varmt belønnet af et dedikeret publikum.
Se de skønne, stemmefulde billeder fra Danmarks Smukkeste Festival ...
Ja, det føles faktisk som om at solen har fået overtaget, her på Danmarks Smukkeste Festival ...
Kategori: Kultur

Torsdag på Danmarks Smukkeste Festival bød på Dúné, Michael Falch, Ozzy Osbourne og L.O.C. - men særligt Annisette og Savage Rose leverede en meget intens og flot koncertoplevelse ... Foto Lotte Romar