Styrk og stram lår- og baldemuskler
Sådan gør du:
- Stil dig i udgangspositionen med skulderbreddes afstand mellem fødderne. Ret ryggen, skyd brystet frem, og spænd op i maven.
- Bøj langsomt ned i knæ og hofter, og før bagdelen bagud. Forestil dig, at du skal sætte dig på en stol. Under hele øvelsen skal du sørge for at have ret ryg, og at dine knæ peger i samme retning som dine tæer.
- Når du rammer ca. 90 graders bøjning i knæene eller ikke længere kan holde ryggen ret, strækker du knæ og hofter og kommer tilbage til udgangspositionen.
Kan du tage mere end 15 gentagelser, skal øvelsen gøres sværere. Tager du under 10 gentagelser, skal øvelsen gøres lettere.