Hund og kat i seng og soveværelse?

Kategori: Kæledyr

Især hunden synes særlig tilfreds, når den får lov til at ligge og putte i sengen med sin ejer.

Hund og kat i seng og soveværelse? 

Hunde er selskabelige og kan slet ikke få nok at den nære kontakt til deres ejere. Har de først én gang fået lov til at spendere natten i dobbeltsengen, så kan man være helt sikker på, at de står forventningsfulde og logrer ved foden af sengen, aftenen efter. Katte er ofte mindre sociale, alligevel smutter de som regel også gerne op i de lune, bløde dyner, hvis de kan se deres snit til det.

Men er det klogt at give plads til hund og kat i sengen? Det har forskere ved Mayo Clinic's Center for Sleep Medicine in Phoenix, undersøgt.

Ifølge deres undersøgelser så har dyr, der får lov til at sove ved siden af deres ejere et højere tillidsniveau og et tættere bånd til de mennesker, der er i deres liv.

Den tætte kontakt har sundhedsmæssige fordele for vores dyr; niveauet af neurotransmittere som dopamin, stiger, og det giver, ligesom hos mennesker, en følelse af velvære.

Fordele og ulemper

At sove sammen med sit kæledyr, er normalt ikke noget der anbefales, mest fordi det kan ødelægge din nattesøvn.

"Hunde sover sjældent roligt en hel nat. De bevæger sig restløst rundt i sengen, skubber, snorker og bjæffer i søvne. Al den aktivitet kan forstyrre nattesøvnen”, siger Vsevolod Polotsky, professor i søvnforskning ved Johns Hopkins University School of Medicine.

Selvom man ikke nødvendigvis registrerer forstyrrelserne, så kan det være nok til at påvirke den dybe søvn”, siger Kristen Knutson, professor i neurologi ved Northwestern University's Feinberg School of Medicine. "Denne form for søvnforstyrrelse kan øge niveauet af stresshormonet, cortisol, hvilket forværre problemet".

Alligevel tyder ny forskning på, at der også er fordele ved at have sine kæledyr hos sig om natten.
"Mennesker med depression eller angst kan have gavn af at have deres kæledyr i sengen," siger søvnspecialist, Dr. Raj Dasgupta, professor i klinisk medicin ved Keck School of Medicine ved University of Southern California. ”Kæledyret kan fungere som en beroligende pude, der bidrager til følelsen af ro og tryghed”.

Ifølge data fra de nye studier, så oplyser mere end halvdelen af de kæledyrsejere, der deltog I undersøgelsen, at de oplevede en øget ro og bedre søvn med kæledyrene I soveværelset.  For de fleste forudsatte det dog, at kæledyret sov på gulvet i stedet for i sengen.

Overvejelser

Drømmer du om at lade din kat eller hund sove i soveværelset, så er det klogt at gøre sig nogle overvejelser.

  • Lider du af astma, allergi eller lungesygdom, så kan den længerevarende, tætte kontakt med kæledyrets pels udløse allergiske reaktioner.
  • Døjer du i forvejen med søvnløshed, så kan et uroligt kæledyr forværre problemet.
  • Lopper lægger gerne æg i en lun seng, og selvom de foretrækker at leve på kæledyret, så kan man være uheldig at opleve loppebid.
  • Mider trives i fugt og varme, og derfor er sengen et ideelt sted at leve og formere sig.
  • Med en hund i sengen risikerer man nemt, at blive slikket i ansigtet. Men dyr kan have bakterier, som mennesker kan blive alvorligt syge af, og da hunde gerne stikker snuden i både afføring og ådsler, og kan man være uheldig at redde sig blandet andet salmonella og bændelorm.
  • Da både hunde og katte ofte færdes ude, hvor der er skovflåt, risikerer du flåtbid og i værste fald Borrelia.

 

Kæledyr
Drømmer du om at tage hunden fra ferien med hjem? 

Udenlandske hunde kan være smittet med sygdomme, uden man kan se det på dem. Der kan således være risiko for at smitte dyr eller mennesker, hvis man tager en hund med hjem fra ferie.

Læs mere
Kæledyr
Doggielounge 

Hvem der bare var hund! Enkelt, behageligt og praktisk leje til små eller store hunde - og så er det ovenikøbet super flot at se på!

Læs mere
Kæledyr
Hundebur – en god investering 

Mange hunde har hvert år risiko for at dø eller komme slemt til skade i bilulykker, idet mange mennesker glemmer at sikre deres hunde, når de er med i bilen.

Læs mere
Kæledyr
Hvad savner du, når du er væk hjemmefra? 

Ude er godt, men hjemme er bedst. Et ordsprog der meget godt beskriver det savn, som mange oplever, når de er væk hjemmefra. For kvinder gælder det især savnet af deres trofaste kæledyr ...

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^