Fra bogen Aarstidernes livretter, får du her opskriften på ristet brød med sauteret spinat og røget laks.
Ingredienser ...:
- 4 skiver godt hvedebrød
- 50 g smør
- 500 g spinat
- olivenolie
- 2 upillede fed hvidløg
- 4 skiver røget laks
- salt og peber
Tilberedning ...:
Rist brødskiverne på en brødrister og smør dem med lidt smør. Skyl spinaten godt og dryp den godt af. Hak den lidt, hvis bladene er grove. Varm 2 spiseskefulde olivenolie op på en pande, kom de upillede hvidløgsfed på og steg i 1-2 minutter, så de afgiver lidt smag til olien. Tag hvidløgene op af olien, tilsæt spinaten og vend den hurtigt på panden, så den falder let sammen, men stadig har lidt struktur. Fordel spinaten på de ristede brødskiver, og top en skive laks på hver. Krydr med salt og peber.