Panforte med Adam & James Price
Brdr. Prices opskrift på italiensk Panforte
Panforte stammer helt tilbage fra renæssancen i det nordlige Italien, nærmere betegnet byen Siena, hvor den stadig er en specialitet. Den har meget lang holdbarhed og smager krydret og intens.
"Det er ikke en kage, man spiser store mængder af. Men et par mundfylde til en god kop espresso er som at rejse med smagsløgene til Siena på et par sekunder." skriver brødrene og anbefaler, at man kaster sig ud i at finde sin personlige variant af panforte: "Prøv med andre krydderier - eller juster op og ned på forholdet. Andre nødder kan også anvendes."
Ingredienser:
- 160 g Flyden honning
- 130 g sukker
- 100 g valnødder, hakkede
- 100 g. sukat, hakket
- 100 g. pomeranskal, hakket
- 100 g figner, hakkede
- 50 g kakaopulver
- 1/2 tsk, stødt muskatnød
- 1/2 tsk. stødt nellike
- 1/2 tls. stødt koriander
- 1/2 tsk. stødt allehånde
Sådan gør du:
- Varm honning op i en lille gryde og kom sukkeret i. Lad det opløse og varm blandingen op til ca. 115 grader. Brug sukkertermopmeter eller se, om en lille smule af sukker/honning-blandingen danner en lille, blød kugle, når den droppes i et glas koldt vand. Så er temperaturen i orden.
- Bland alle ingredienserne i sukker(honning-blandinge. Den bliver meget fasty i konsistensen og svær at arbende med - med bliv ved!
- Kom dejen i en velsmurt springform på 20 - 22 cm i diameter. Pres sammen og glat ud, til overfladen er ensartet og fylder formen
- Bag i oven ved 150 grader i ca. 30 minutter. Tag panforten ud af formen og lad den afkøle. Den kan holde sig længere i en lufttæt beholder
- Drys med florsukker og skær den i tynde stykker.

Jul med Adam og James Price
Med den nostalgiske opskriftsamling ’Jeg glæder mig i denne tid’ samler de to nemlig alt, der lugter brunt og brændt, og som vækker minder om barndommens juleaften.
”Man kan pive nok så meget over det fugtig-kold-blæsende danske vintervejr og mørket, der lægger sig som en tungsindig dyne over os fra november til februar. Men så meget desto mere må man som kok finde glæde i, at vi bor i et land med fire årstider og al den skønne, gedigne vintermad, som man opdager, at man faktisk har savnet.” skriver brødrene i bogens forord. ”Vi har samlet en række af vores yndlingsretter, som enten er direkte relateret til julen – eller som er retter, vi typisk finder frem, når kulden og mørket er over os. De er repræsenterende for det meget blandede og vidtfavnende køkken, som vi oplevede i vores barndomshjem, og som også kommer til udtryk i den mad, vi selv har opdaget eller digtet os frem til senere i vores amatør-kokkeliv.”
Her er danske klassikere, som helstegt gås med kvæder, bankekød og flæskesteg, og der er fransk inspirerede retter, som Confit de canard, Pot au Feu, og Anderilette. Der er opskrifter på oksehaleragout, gullashsuppe og familien Prices farcerede kalkun med sauce og tændstikkartofler.
Der er inspiration til julefrokostbordet og opskrifter på blandt andet sildesalat, finker, hjemmelavet medister, rullepølse og sylte, gravad laks og æbleflæsk samt James´ ultimative flæskestegssandwich.
Bogen byder også på opskrifter på varme drikke, som ’Hot Buttered Rum’ og Vinterpunch – og skønne desserter og kager, som julesmåkager og -trøfler, honningkage, Baba au Rhum romkage og opskriften på brdr. Prices Sachertorte. Fra bogen bringer vi her opskriften på italiensk panforte.