Mindsk mislyd omkring juletræet - Øv jer på julesangene

Kategori: Jul

Mindsk mislyd omkring juletræet - Øv jer på julesangene 

Ligesom julens dufte, så kan lyden af julemusik også vække stærke minder fra barndommen. Men selvom vi straks genkender en julesang, så famler de fleste af os rundt i teksten og har svært ved at finde tonen, når turen går omkring juletræet. Problemet er, ifølge Klaus Møller, sangcoach hos Voicestudio, at mange af os alt for sjældent bruger vores sangstemme.

”Det at synge rent kræver en hel del muskulært og neurologisk koordination – så hvis man kun synger den 24. december, så er det rigtigt svært at ramme tonerne rent,” forklarer han.

Nøglen til en god oplevelse med sang omkring juletræet ligger ifølge Klaus Møller i at fylde december med hyggelig julesang, så vi forbereder stemmen til juleaften, og samtidig oplever glæden ved at synge sammen.

Et land af jule-brummere

Mange danskere vælger ubevidst at synge i et meget dybt toneleje, når de endelig synger.
”Vi brummer os igennem. For når vi brummer, er det nemlig ikke helt så tydeligt og afslørende, hvis vi ikke rammer tonerne helt rent,” forklarer Klaus Møller.
De sange, hvor vi ofte får den bedste lyd frem, er de energifyldte sange, som ”På loftet sidder nissen” og ”Nu er det jul igen”. Tempoet i sangene gør at vores krop kommer mere i aktivitet, og at det bliver lettere og mere naturligt at synge igennem fremfor at brumme.
Men ifølge Klaus Møller kan vi alle sammen blive bedre til at synge. Vi skal bare øve os, så vores muskler og nervesystem bliver mere veltrænet.
”Når vi har øvet os, så vil vi ramme tonerne mere rent, og vi kan synge i et lidt højere toneleje fremfor kun at brumme, fordi vi er bange for, at det lyder falskt.”

Her er de 8 tips, der gør julesangen til en fin oplevelse

  1. Øv julesang og salmer med dine børn hele december (de vil elske det!): vælg 3-5 sange, som I ved, I vil synge juleaften. Og vælg så de vers ud, som I helst vil synge. Og lær disse vers til børnene.
  2. Hvis I har tid, så lær nogle vers udenad, af de sange I skal synge juleaften. Det er meget lettere at synge, hvis man kan teksterne udenad.
  3. Hvis I ikke når at lære nogle sange udenad, så husk at printe teksterne, inden I skal i gang med at danse om juletræet.
  4. Giv evt. jeres gæster besked om, hvilke sange I gerne vil synge juleaften, så de også kan forberede sig.
  5. Overvej eventuelt, om I skal skifte nogle af de traditionelle danske julesalmer og sange ud med en engelsk julesang. I dag lytter vi meget til engelske julesange, så de betyder måske mere for os end nogle af de danske. Især hvis man har større børn eller teenagere, kan det være en god idé at høre, hvilke engelske sange, de måske gerne vil synge. Og derved inspirere de større børn til at deltage i sangen.
  6. Hvis I synger en julesalme, så prøv evt. bare at stå omkring træet i stedet for at gå rundt. Det kan give en helt anden og mere højtidelig stemning.
  7. Prøv at fordele versene i de forskellige sange mellem kvindestemmer og mandsstemmer, så kan man lettere skifte toneleje, og både kvinder og mænd kan få lov at synge i et leje, der passer til dem.
  8. Lad evt. også børnene synge et vers eller to alene. Lyt godt til, hvilket toneleje børnene vælger at synge i. Voksne vil ofte vælge et toneleje, der er for dybt i forhold til børnestemmer.

Skab glæde, tilknytning og fællesskab

Klaus Møller vil gerne slå et slag for at gøre december til en måned fyldt med sang og glæde. Ifølge Klaus Møller viser forskningen nemlig, at sang har en masse positive effekter på os. Når vi synger, frigøres der endorfiner i kroppen, der giver en følelse af lykke og velvære. Og mindst lige så vigtigt skaber sang en stigning i oxytocin-niveauet. Oxytocin kan kort beskrives som vores kærligheds- og tilknytningshormon. Hormonet frigøres også under amning, når vi giver hinanden et knus, eller når vi har sex med vores partner.
”Julemåneden er en oplagt måned at synge sammen,” siger Klaus Møller. ”Udover at træne vores stemme, så vi synger bedre juleaften, så skaber sang en dyb følelse af glæde, tilknytning og fællesskab. Det er ganske enkelt sundt for os alle at synge.”
Når familien har sunget julesange sammen i ugerne op til jul, så er den ekstra bonus, at sangen om juletræet kan blive en god, smuk og kærlig oplevelse for både børn og voksne, i stedet for noget, der bare skal overstås.
Det kan godt være, at vi ikke alle synger lige godt, men med lidt træning kan alle blive bedre. Og husk, at sang – uanset hvordan det lyder, er sundt for krop og sjæl, og styrker vores fællesskab med hinanden.

 

Læs mere på: <link http: www.voicestudio.dk>voicestudio.dk

 

Jul
Julelege: 5 sjove lege for hele familien 

Hvis der juleaften, mellem gaveudveksling og julemiddagen, er tid til lidt hyggelig adspredelse, så er der ikke noget, som en juleleg eller -quiz. Her får du 5 idéer til sjove julelege for hele familien juleaften og i juledagene.; Gaveleg, julequiz, julebingo, gæt julens dufte og julesækkeløb.

Læs mere
Jul
Duften af jul - 6 skønne idéer 

Intet vækker julestemningen som duften af jul, den krydrede duft af hjemmebagte småkager, gløgg og honninghjerter, der blander sig med duften af gran og nellike-appelsiner. Fremhæv de liflige dufte ved at varme krydderier på pande eller ved at lade en herlig julepotpourri med enebær, appelsiner,…

Læs mere
Jul
Luciabrød & sang 

I morgen på Luciadag hyldes Sankta Lucia med optog og sang. Den fine svenske tradition, der oprindeligt markerer vintersolhverv, fejres i ethvert svensk hjem med luciabrød - eller 'lussekatter', som svenskerne kalder dem. Lussekatter er søde, bløde, gule hvedeboller farvet med safran. Her bringer…

Læs mere
Jul
Svensk jul: 10 svenske julespecialiteter 

Med inspiration fra det svenske køkken, kan du tilføje nye, herlige smagsoplevelser til julebordet. På det klassiske smörgåsbord finder man blandt andet honninglaseret juleskinke krydret med sennep og nelliker, svensk fladbrød og svenske köttbullar, der nydes med lingonsylt.

Læs mere
Jul
Må man tage julegran med hjem fra skoven? 

Agern, kviste, blade, kogler, mos og bær. Skovbunden er fuld af den fineste pynt til kranse, dekorationer og stemningsfulde guirlander. Det er helt gratis, så længe du bare sørger for at overholde de seks regler.

Læs mere
Jul
Advokaten advarer: Julestress gør januar til årets skilsmisse måned 

Juletid er glædens tid…. i hvert fald for nogle.

I mange familier/parforhold, er juletiden en periode fuld af ambivalens. Man har travlt med at gå til julefrokoster, købe julegaver, bage julesmåkager med børnene, julehygge med venner og familie, for til sidst at sidde halvstresset tilbage, når det…

Læs mere
Jul
Juleopskrift på søde, sprøde vaniljekranse fra Annemette Voss 

Vaniljekransen må med sikkerhed være julens allerdejligste småkage. Så vidt vides, så blev de første vaniljekranse bagt i slutningen af 1800-tallet, da man fik brændekomfuret, skriver Nationalmuseet. Dengang var vaniljekranse også en helt særlig julesmåkage og dekorerede endda juletræet hængt op i…

Læs mere
Jul
Find dit julehumør med hyggeprojekter og playliste med smukke klassiske julehit  

Selvom julen er allestedsværende, så er det jo ikke ensbetydende med at man selv er i sprudlende julehumør.

Det er der heldigvis råd for! Her bringer vi nogle helt eminente idéer til, hvordan du selv finder julehumøret frem.

Læs mere
Jul
8 smukke alternativer til årets juletræ  

Til dig, der er vild med julepynt, men ikke har et juletræ; Her er 8 kære idéer til, hvordan din fine juletræspynt kan få den fortjente opmærksomhed - også selvom du ikke lige har plads til selve juletræet.

Læs mere
Jul
Kanel: Julekrydderiet over alle julekrydderier 

Julen er højsæson for duftende dejlige krydderier, og her ligger særligt ét krydderi i toppen af listen over højtidens mest populære. Dét drejer sig naturligvis den herlige kanel.

Hvert år omkring juletid ligger kanelen - i stødt og hel udgave - allerøverst på salgslisterne, for som alle ved, så…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^