Julen er lige om hjørnet, og det betyder, traditionen tro, overophedede bankkonti og rødglødende kreditkort. Når de sidste gaver skal købes, og kontoen truer med at gå i overtræk, kan det være fristende at tage i mod butikkernes tilbud om en økonomisk håndsrækning – et såkaldt blankolån. Det er hurtigt, det er nemt – men det er utroligt dyrt!
Mulighederne for at låne penge til forbrug er uendelige, og det gælder om at holde tungen lige i munden, hvis man vil undgå at brænde fingrene. Det er nemlig ikke alle lånetyper, der er lige nemme at gennemskue, og det kan hurtigt ende med, at de 5.000 kroner, du har lånt, kommer til at koste dig flere tusinde kroner oveni, før de er betalt tilbage.
Forbrugerrådet har samlet gode råd og fakta i en oversigt over de forskellige typer lån, og guider dig igennem lånejunglen, så du kan undgå de dyreste faldgruber.
Kategori: Jul
