Kategori: Jul
Drømmen om Peters jul
Drømmen om Peters jul  

Det er nok de færreste af os der kan se frem til en jul lige så enkel og harmonisk, som beskrevet i historien Peters Jul ...

Af psykolog og forfatter Ingrid Ortmann

”Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid, så ved jeg, julen kommer...”
Når vi tænker på jul, bærer mange af os stadig rundt på et indre billede af Peters Jul, den gamle julehistorie af Johan Krohn som udspiller sig i et Københavnsk borgerhjem i 1800-tallet. Historien beskriver den rene juleidyl omkring Peter og familien som består af far, mor, tre søde børn og en rar gammel bedstemor, samt tjenestefolkene Anders og Karen - som er garanter for at den hjemmegående mor ikke bliver stresset af alle de mange juleforberedelser.
Dette billede af julen er for mange af os stadig illusionen om den rigtige jul, en jul hvor alle er glade og alt går op i en højere enhed af glæde og harmoni, når vi hånd i hånd danser rundt om det pyntede juletræ. Selvom historien er mere end hundrede år gammel, er den stadig levende hos mange moderne kvinder - også selvom det i virkeligheden nok er de færreste af os der kan se frem til en jul så enkel og harmonisk, som beskrevet i Peters Jul.

Moderne familiekonstallationer
I dag er familiernes sammensætning oftest en del mere kompleks end i Peters familie i 1800-tallet. Mor og far er som regel begge udearbejdende. I mange familier bor far og mor ikke sammen. Børnene er i skole og daginstitution hele dagen, og derfor foregår mange af juleaktiviteterne udenfor hjemmets fire vægge. Der er heller ikke mere en karl og en pige til at tage sig af de praktiske gøremål - og den gamle bedstemor er måske taget på trekking i et fjerntliggende land for at slippe væk fra juletravlheden i Danmark. Kort sagt ser billedet i dag ganske anderledes ud end da historien om Peters jul blev skrevet. I dag er der mange forehold der skal tages hensyn til, så mange, at det kan være svært at få det hele til at gå op i en højre enhed. Nej, julen i dag ligner ikke Peters Jul, vi har været tvunget til at finde nye og andre måder at fejre julen på.

De høje forventninger til julen bliver ikke indfriet
Efter jul og nytår oplever mine psykologkollegaer og jeg en tydelig stigning af henvendelser fra mennesker, der både er meget frustrerede og kede af det. På trods af den store indsats de har investeret i at gøre alle glade, har der alligevel været for mange skuffelser og uløselige problemer i familien i julen. Mange havde håbet, at de problemer der viser sig i hverdagen, blandt andet hos splittede eller sammenførte familier, ville være sat i bero i julen. Desværre viser det sig ofte, at det der er svært at få til at fungere i dagligdagen, kun bliver endnu sværere i julen. Det er de store forventninger til og illusioner om den lykkelige familie, der giver de store frustrationer - og det kan derfor være en god ide at forsøge at justere sine forventninger, så man går julen i møde med nogle mere realistiske forventninger.

Skru ned for forventningerne
Så mit bedste råd er at man forsøger at forholde sig realistisk til hvordan ens familiesituation ser ud lige her og nu. Hvad kan lade sig gøre, hvor gemmer der sig konfliktstof og er det muligt at komme eventuelle mulige konfliktemner i forkøbet?
Selvom du i år skulle høre til en af de mange, der er i den situation, at familien af forskellige årsager er splittet af uenighed og konflikter, så kan det alligevel lykkes at skabe en nogenlunde fredelig og harmonisk jul. Det kræver muligvis både mod og storsind at rumme situationen, som den ser ud lige nu. Måske skal du række hånden ud til en ekspartner der har det svært i øjeblikket, eller måske skal du invitere vedkommende med til jul. Det kan også være at børnene skal være hos din eks i julen, ikke fordi det er vedkommendes ”tur”, men bare fordi det betyder så meget for ham/hende – og for børnene.
Det kan også være du skal beslutte dig for at udvise storsind og invitere en gammel onkel der sidder alene i julen eller holde jul sammen med en kedelig svoger, fordi hans børn har det så dejligt sammen med dine…

Storsind og tolerance – en moderne Peters Jul
Meget kan lykkes hvis vi kan tilsidesætte vores egne behov og forventninger for en stund – og hvis vi kan udvise imødekommenhed, rummelighed og storsind, uden at forvente noget tilbage. Julen handler om fred i sindet og fred mellem mennesker. Det er et paradoks, at det oftest er omkring julen, at det kan være allersværest at give afkald på en rettighed, selv hvis det tjener et højere formål f.eks. for et barns glæde og trivsel i julen.

Ingen af os kan i disse tider, hvor vores klima er på vej til overophedning, genskabe drømmen om ”den hvide jul” og de færreste har måske også svært ved helt at få øje på ”julefreden”, når vi ser på verdenen omkring os. Så juleglæde, freden og harmonien må vi lede efter inde i os selv. Disse findes i vores indre kerne, en fredfuld følelse som vi også kan dele ud af til andre, der må have behov for hjælp til at få en rar og fredelig jul. Og på den måde kan vi skabe en ny variation af Peters Jul, en jul hvor vi deler ud af vores juleglæde og bidrager til at mennesker omkring os får en fredelig og rar jul. Det kræver at turde se realiteterne i øjnene, det kan være at man må gå på kompromis eller måske helt tilsidesætte egne ønsker og forventninger - og det kræver mod, viljestyrke og et stort og varmt julehjerte.

Fra et stort og varmt hjerte sender jeg ønsker til alle om en fredfyldt og glædelig jul.

Ingrid Ortmann

Jul
Konfektopskrift: Julehjerte med marcipan og salt-karamel 

De fine julehjerter og -stokke er lavet af den lækreste, bløde marcipan med karamelsmag og salt. Det er en skøn kombination, som giver stor smag og fremhæver den herlige mandelsmag.

Figurerne er super nemme at lave, og smager ikke kun helt forrygende, men ser også så fine ud på marcipanfadet – især…

Læs mere
Jul
Opskrift af chocolatier Jesper Rahbek: Dadler med marcipan og lakrids 

Søde dadler, blød marcipan, sprød chokoladeovertræk og fennikelfrøs subtile lakridsagtige smag på toppen.

Læs mere
Jul
Juleblomster: 10 idéer til juledekoration med hvide blomster 

Blomster er slet ikke til at undvære i julen: Amaryllis, tulipan, hyacint og julestjerne er så smukke og stemningsfulde i julens stilleben og til borddekorationer. De fås i alverdens farver, men de hvide står i særlig smuk kontrast til den mørkegrønne gran og den fine julestads.

Læs mere
Jul
Sif Orellana: Tipoldemors æbleskiver  

Hvis du endnu ikke rigtig er kommet i julehumør, så ved forfatter Sif Orellana lige hvad der skal til. For hvordan kommer man bedre fra start med julehyggen end med en god omgang hjemmebagte æbleskiver?

Læs mere
Jul
Er det forkert at opmuntre børn til at tro på julemanden? 

Er man heldig at tilbringe juleaften i selskab med små børn, så er der garanti for en festlig aften fuld af sprudlende humør og uforfalsket julebegejstring. Aftenens program skal helst være som sidste års, for når man er lille, er det trygt og rart på forhånd at vide, hvad der venter.

Og børn er…

Læs mere
Jul
Sære juletraditioner i andre lande 

De danske juletraditioner synes mildest talt vindtørre sammenlignet med traditioner i andre lande; Der bliver spået i kaffegrums, tændt kæmpe bål, serveret 13 desserter juleaften, og støvlerne bliver fyldt med gaver og slik.

Læs om sære russiske, franske, tyske, polske, portugisiske, irske,…

Læs mere
Jul
10 helt unikke julespecialiteter i andre lande 

Hvis man er småtræt af den danske julemad, så kan man jo lade sig inspirere af andre landes traditionelle juleretter.

Måske skal flæskestegen, anden og rødkålen skiftes ud med spændende julespecialiteter som fx brasiliansk klipfisk, ungarsk karpesuppe, russisk salatanretning med syltede sild -…

Læs mere
Jul
Julepynt fra julemandens værksted 

Pynt til julegrenen, julens stilleben og juletræet med kulørt og stemningsfuld vintageinspireret julepynt fra blandt andet Bungalow, Speedtsberg, Brink Nordic og House Doctor. Klik på produkterne, og se forhandler og priser.

Læs mere
Jul
DIY: 22 kreative gaveidéer 

Julehilsner til venner og kollegaer og julegaver til hele familien ...

Julen er fuld af hemmeligheder og søde overraskelser, og der er intet så dejligt, som at få en personlig gave, giveren selv har brugt tid og kreative kræfter på at fremstille. Her får du idéer til 22 nyttige, hjemmelavede gaver,…

Læs mere
Jul
Julepynt: Hvid julestads 

Hvid julepynt skaber en særlig smuk og elegant kontrast til den mørkegrønne gran. Se udvalget.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Spis dig stærk, let og mæt - Anne Hjernøe

Fra den inspirerende kost- og livsstils ekspert, journalist Anne Hjernøe, kommer bogen 'Spis dig stærk, let og mæt' om forfatteres succes-koncept 'Stærk, let og mæt'.

Læs mere
Salattøsens - Sunde Fyldige Salater, af Mette Løvbom

Salater som hovedret er et hit, måske især fordi man føler sig godt tilpas efter en fyldig salat. For tii forskel fra tunge kødretter, så er middagssalater lette, mættende og nemmere at fordøje - og så er grøntsagerne jo fulde af vigtige næringsstoffer.

Salater kan sammensættes af lige præcis de…

Læs mere
Sænk Dit Kolesterol - af Jens Linnet og Jerk W. Langer

Fra de populære danske læger og forfattere, Jens Linnet og Jerk W. Langer, kommer bogen 'Sænk Dit Kolesterol'. Det er en vigtig bog, der gør dig klog på nøjagtigt hvilke konsekvenser det kan have, at leve med et højt kolesteroltal.

Læs mere
Krydderier fra A til Z - Stor smag til grøn mad

Bliv klogere på krydderier, og læs om, hvordan krydderier er helt afgørende for at give aromaer og smage til plantebaseret mad. Det er nemlig især, når vi skifter de kraftigt smagende kødretter ud med grønne alternativer, at krydderier spiller en særlig rolle, ved at tilføje aroma og smag.

Læs mere
^