Undersøgelser viser at vi, trods generel økonomisk vækst, ikke er lykkeligere end vi var i efterkrigstiden.
I en undersøgelse har man bedt folk vælge mellem: Selv at tjene 50.000 dollar, mens alle andre tjener det halve, eller selv at tjene 100.000 dollar, mens alle andre tjener det dobbelte. Resultatet viser at de fleste af os foretrækker folk den første model. Vi vil hellere have færre penge, så længe vi bare har flere penge end andre. Rigdom gør os altså kun gladere, hvis vi er rigere end andre.
Richard Layard mener også at vi vænner os til rigdommen således at den på længere sigt ikke gør os lykkelige. Når vi får en ny bil er vi lykkeligere for en stund, men efter et stykke tid tager vi den for givet. Derfor er vi i længden ikke lykkeligere, end da vi havde den gamle bil.
For at opnå rigdom og dermed en forventet lykkefølelse, er der mange af os der forsøger os med at arbejde ekstra hårdt. Resultatet er muligvis at vi får lønforhøjelse og dermed opnår lykkefølelsen.
Men konsekvensen er ofte at ens kollegaer pludselig også går hen og bliver ambitiøse og knokler for at opnå samme lønniveau. Så får kollegaerne lønforhøjelse, vi får alle sammen det samme i løn og så er man så lige vidt - bortset fra, at alle nu arbejder hårdere.
Richard Lyard mener at vores lykke kunne være større, hvis vi alle var fattigere, men til gengæld havde mere fritid.
Kilde: The London School of Economics