Terapeuten: Hvordan kriser kan give plads til klarhed, balance og nærvær

Terapeuten: Hvordan kriser kan give plads til klarhed, balance og nærvær 

"Kriser er ikke kun af det onde. Kriser kan være dét, der giver klarhed. Coronakrisen har fået mange af os til at mærke efter og overveje, om vi nu også har den balance i tilværelsen, som vi inderst inde drømmer om," siger parterapeut og forfatter, Christiane Meulengracht.

Krise giver mulighed for klarhed

To ud af tre ledere vil aktivt gå efter bedre work-life-balance, når de skal ud og finde et nyt job. Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse lavet af LEDERNE fra juni 2020 med godt 2000 ledere, som enten er jobsøgende eller overvejer at blive det. I en tilsvarende undersøgelse fra 2016 gjaldt det kun for hver anden leder.


Ifølge parterapeut og forfatter, Christiane Meulengracht, er undersøgelser som denne med til at illustrere en tendens, som i høj kan tilskrives coronakrisen – og det gælder ikke blot blandt ledere men hos danskerne i al almindelighed. Parterapeuten oplever nemlig, at coronakrisen har givet mange danskere en anledning til at kigge egne værdier og prioriteter efter i sømmene og til at overveje, hvad der egentlig betyder mest i tilværelsen:


”Det kendetegner i høj grad vores tidsånd og udbredte præstationskultur, at vi har bildt os selv og hinanden ind, at det gode liv foregår i et hæsblæsende tempo, hvor vi helst skal kunne ’flashe’ overskud og et tårnhøjt ambitionsniveau på en lang række områder på én og samme tid – både i forhold til karrieren, familielivet, det sociale liv med vennerne etc. Men det siger sig selv, at vi i denne konstante higen efter succes på alle parametre ofte kan glemme at mærke efter og spørge os selv om, hvad der inderst inde gør os lykkelige,” siger Christiane Meulengracht og fortsætter:


”Netop på dette punkt oplever jeg, at coronakrisen har været en gave for mange, fordi den har været med til at indskrænke noget af vores normalt så ekstreme frihed til at gribe alle muligheder, ligesom den har givet mange en sund påmindelse om, at livet ikke er uendeligt, og at noget faktisk er vigtigere end andet. Krisen er dobbeltsidet: på den ene side skruer krisestemning og baggrundstapetet af frygt og uvished op for vores stressniveau. På denne anden side giver krisen os dét, at vi er tvunget ind i nye vaner, og at vi får en anledning til at finde ind til kernen af det, som betyder allermest for os hver især.”


Mere balance og nærvær

Hos sine klienter oplever Christiane Meulengracht særligt, hvordan coronakrisen har mindet om betydningen af nærværet med de tætteste relationer, som ofte lider i en hverdag i højt tempo – hvor vi vil det hele og har svært ved at skære fra. Og det glæder hende:

”Spørger du mig, er der slet ingen tvivl om, at nærværet med vores nærmeste relationer er vor tids absolut største mangelvare! Derfor hilser jeg det selvfølgelig også velkommen, når jeg ser, at mange under coronakrisen har fået øjnene op for betydningen af sund work-life-balance og nærværet med deres kære – med familien, deres partner og børn. Winston Churchill sagde engang, at man aldrig skal lade en god krise gå til spilde, og det gør man ikke med coronakrisen, hvis man bruger den som en anledning til at opprioritere nærværet med dem, som betyder allermest,” siger hun.

Parterapeuten understreger imidlertid, at udfordringen i høj grad bliver at føre de gode intentioner om eksempelvis mere nærvær ud i livet, når det det igen bliver ’hverdag’ på den anden side af krisen:
”Coronakrisen er en god anledning til at være undersøgende på dét, som betyder allermest – næste skridt er selvfølgelig at føre de nye erkendelser ud i livet, særligt når vi kommer ud på den anden side af coronakrisen og ikke længere er bundet af de restriktioner, som begrænser os i at realisere alle muligheder,” siger hun.

5 gode spørgsmål

Nedenfor har Christiane Meulengracht samlet 5 gode spørgsmål, som du med fordel kan stille dig selv, hvis du hører til dem, som også ser coronakrisen som en god anledning til at overveje dine prioriteter i hverdagen:

  • Hvad gør dig glad?
  • Hvem er de vigtigste mennesker i dit liv?
  • Hvordan viser du konkret de vigtigste relationer i dit liv, at de betyder mest for dig?
  • Hvilke valg og fravalg kan bringe dig tættere på de mennesker, du holder allermest af?
  • Hvordan prioriterer du din tid, energi og overskud på en typisk uge, hvor der ikke er corona – og er du glad for denne prioritering?

 

Job & karriere
Studie afslører: Loyale ansatte kan havne i en ond cirkel 

En undersøgelse offentliggjort i Journal of Experimental Social Psychology peger på, at det ikke er ualmindeligt, at ledere udnytter deres mest loyale medarbejdere ved at pålægge dem ulønnet arbejde og opgaver uden for arbejdstiden. Ifølge forskningsleder lektor i filosofi Matthew L. Stanley ved…

Læs mere
Job & karriere
Effektive tips til hvordan du takler dine overspringshandlinger 

Befinder du ofte dig ofte i en ubehagelig situation som følge af, at du endnu engang har udsat en vigtig opgave? Har du et ønske om at gøre noget ved problemet?

Ved at mobilisere al din stædighed og vilje, kan du med nogle enkelte metoder slippe de dårlige vaner.

Læs mere
Job & karriere
Tips og øvelser i at tackle stress 

Tempoet på arbejdspladser i dag er sat op, og presset på den enkelte er steget. Arbejdspladsen er blevet et mere stresset sted - og stress, pres, chikane og mobning er en del af manges dagligdag. Hjælp dig selv til mere ro og overskud i hverdagen. Her får du nogle effektive tips og øvelser.

Læs mere
Job & karriere
Er overspringshandlingerne blevet en dårlig vane?  

Det er træls at arbejde sammen med mennesker, der konsekvent er forsinkede med deres opgaver. Men irritationen er som regel ikke mindre hos den forsinkede selv – tværtimod. Det er stressende, når ens overspringshandlinger betyder, at man igen er forsinket med en opgave, og at man - først alt for…

Læs mere
Forår
Vi cykler til arbejde 2023: Jernheste med forårsfornemmelser 

I maj afvikles igen i år 'Vi cykler til arbejde'-kampagnen. Her forventes det, at mere end 100.000 jernheste med forårsfornemmelser vil give ekstra travlhed på landets cykelstier og veje, når ruten til og fra arbejde skal tilbagelægges.

Læs mere
Job & karriere
Få magten over dine mails 

Har du mistet overblikket over indbakken? Du kan nemt og hurtigt få overblik over din mail. Det tager højst en time, så har du en tom eller næsten tom indbakke.

Læs mere
Sommer
8 tips til hvordan du kommer nænsomt i gang efter ferien 

Velkommen tilbage fra ferie. Vi håber, at du har nydt det og fået slappet af. Nu gælder det om at få en god start på hverdagen og ikke brænde al energi, det gode feriehumør og nyvundne overskud af på én gang. Her får du en 8 gode tips, som er gode at have med, når du vender tilbage til jobbet.

Læs mere
Job & karriere
Ansættelsesadvokaten: Kend dine ferierettigheder 

Har du styr på dine ferierettigheder?

Langt de fleste arbejdsgivere vil gøre alt for at imødekomme lønmodtagerens ferieønsker, men det er ikke altid muligt at få puslespillet til at gå op til alles tilfredshed. Det er dog god stil, at lønmodtagere med skolebørn kan holde ferie i skolens…

Læs mere
Job & karriere
Uddannelse og videreuddannelse  

Har du tid og overskud til videreuddannelse lige nu? Hvis ikke, så drop det.

Læs mere
Job & karriere
Hver tredje kvinde udsættes for sexchikane 

Hver tredje kvinde og hver fjerde mand udsættes for krænkende hændelser på jobbet, og hver tiende af dem, der udsættes for krænkelser, ender med at sige jobbet op. Det viser nye tal fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation. Arbejdsgiverne skal have større incitament til at forebygge chikane, mener…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Kunsten at skifte spor i arbejdslivet

Flere og flere oplever, at de har brug for nye udfordringer i disse år, hvor arbejdsmarkedet forandrer sig med stor hast. Mange mangler dog mod til at rykke på mulighederne. Er du en af dem, så læs denne bog og få masser af inspiration til at gå på opdagelse efter et anderledes og rigere arbejdsliv.

Læs mere
Myten om kvinders selvtillid

Selvtillid handler ikke om frygtløshed, men om at have modet til at handle, selvom knæene ryster under dig i situationen, skriver Helene Lerner i bogen 'Myten om kvinders selvtillid'.

Læs mere
Det gennemsnitlige menneske

Marketingsdirektør Morten Albæk gør op med folks indbildte tro på, at deres talent bare skal opdages og langer ud efter den manglende selverkendelse, der nærer X Factor og andre lignende konstruktioner i vores omgivelser. For efter Albæks mening er de fleste af os helt gennemsnitlige, fejlfyldte…

Læs mere
Tag magten over sin karriere

Er du kørt sur i det hele" Er du træt af chefen" Er du bitter over at din kollega blev forfremmet i stedet for dig? Keder du dig på jobbet -eller i det hele taget? Ærgrer du dig over at du aldrig fik muligheden for at forfølge din drøm? Den gode nyhed er at der IKKE kommer nogen og redder dig. Du…

Læs mere
^