Spareråd i husholdningen

Spareråd i husholdningen

Spareråd i husholdningen 

Der bliver brugt mange penge i en ferieperiode, og derfor skal der som regel spares i før og tiden efter. Når det drejer sig om mad og husholdning, kan du strække dine penge på mange måder. Det drejer sig først og fremmest om at være prisbevidst ...

Selvfølgelig skal der være råd til chokolade og rødvin selv i et lille budget. At spare handler jo ikke om at være nærig og knap kunne byde på salt til ægget. Når det drejer sig om mad og husholdning, kan du strække dine penge på mange måder. Det drejer sig først og fremmest om at være prisbevidst.

Læs tilbudsaviserne
Lær prisen at kende på de varer, du bruger mest. Og sørg for at få dem til laveste pris. Det betyder, som tommelfingerregel, at du køber mest muligt i discountsupermarkederne. Her er de fleste basisvarer billigst. Det betyder ikke, at man ikke kan få nogle af basisvarerne lige så billigt i de store og mere velassorterede supermarkeder, hvor man endda af og til kan få nogle af varerne billigere. Tjek de ugentlige tilbud og gå efter dem.

Hav penge tilovers sidst på måneden
Ved at få dine basisvarer billigst muligt sparer du mange penge hver måned. Og kender du laveste pris på de mere luksusprægede varer som kaffe, vin og kød, bliver der også råd til lidt luksus. Netop fordi de fleste mennesker har flest penge først på måneden og færrest sidst på måneden, har supermarkederne indrettet sine tilbud efter dette forbrugsmønster. Og ved at du har penge til overs sidst på måneden, sparer du penge. Så kan du slå til og fylde fryser og køkkenskabe op, når der er tale om reelle tilbud, dvs. varer, der koster 50-60 procent af normalprisen og ikke kun pseudotilbud, hvor du måske sparer 10 procent.

<b<Planlæg!</strong>
I det hele taget er der penge at spare ved at planlægge. Og tilrettelægger du din husholdning ud fra en kreativ kræmmerholdning, bliver det ikke surt at spare. Det er derimod trist, hvis man altid kun ser på prisen og spiser de dårligste produkter, som fx ’kød’, der består af fedt, mel, benmasse, vand og diverse tilsætningsstoffer. Det handler om at spise sund og billig mad i det daglige, og det vil bl.a. sige at købe årstidens frugt og grønt og om at spise brød til. Gør du det, er der også råd til at skeje ud indimellem.



kilde: Forbrug.dk

Penge & økonomi
Motionscentre afviser at refundere 

- Ifølge betalingsmiddelloven skal kunder med udløbne elektroniske klippekort kunne få det resterende beløb udbetalt...

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^