Vi er blevet bedre til at undgå madspild

Kategori: Miljø

Super god nyhed: 40 procent af danskerne yder en større indsats for at mindske madspild i hverdagen. Foto: Spencer Davis

Vi er blevet bedre til at undgå madspild 

Madspild fylder mere i danskernes bevidsthed, og mange er interesseret i at nedbringe mængden af mad, der smides ud. Det viser en helt ny Gallup-måling, der er foretaget af Kantar Public for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad.

I den nye spørgeskemaundersøgelse svarer 39 procent af danskerne, at de har fået et større fokus på madspild i husstanden siden sidste år. 68 procent tilkendegiver, at de selv gerne vil undgå mere madspild i fremtiden.

Indsatsen mod madspild virker

Mere fokus på bæredygtighed, men også de stigende fødevarepriser, får madspild op på danskernes dagsorden, mener Per Vesterbæk, områdedirektør for Analyse & Statistik i Landbrug & Fødevarer.
"Når man kigger på de dagsordner, der fylder, giver tallene god mening. De stigende priser på både energi og fødevarer bekymrer naturlig nok forbrugerne. Mange tænker på, hvordan man kan spare og optimere sit forbrug, så det både giver mening for pengepung og for klimaet", forklarer han. "På grund af krigen i Ukraine forventer vi yderligere prisstigninger på fødevarer, så incitamentet til at spare og nedbringe madspildet bliver kun større i den kommende tid."

Madspildsindeks.dk tager pulsen på danskernes holdning til madspild
Den nye undersøgelse er en del af et helt nyt initiativ, som skal give forbrugere og virksomheder mere brugbare data om madspild. Kantar Public, Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad er gået sammen om at lancere en helt ny database på Madspildsindeks.dk, som består af en dybdegående, repræsentativ og kvalificeret årlig Gallupundersøgelse, der tager pulsen på danskernes holdning til madspild.
"Mad skal spises og ikke spildes. At have fokus på ikke at smide mad ud, er et meget konkret og overskueligt projekt for den travle forbruger. Og den gode nyhed er, at man rent faktisk kan gøre en forskel," siger Klaus Jørgensen, områdechef i Landbrug & Fødevarer.
"Hvis danskerne rent faktisk gør alvor af ambitionen om at nedbringe mængden af mad der smides ud, vil det blive omsat til en direkte gevinst for både klimaet og privatøkonomien", siger Selina Juul, stifter af og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad og initiativtager til Madspildsindeks.dk.
"Mindre madspild betyder flere penge og mere luft i husholdningsbudgettet - og i disse tider med store prisstigninger på bl.a. fødevarer, benzin og el, er det vigtigt at undgå madspild. Mindre madspild er faktisk også det nemmeste personlige bidrag i klimakampen", siger hun.
Fakta:
Tal fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri viser, at 814.000 tons fødevarer hvert år spildes i Danmark. Det svarer til 3,8 pct. af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark. Du kan finde mange flere tal og statistikker om madspild i Danmark, når Madspildsindeks.dk snart går officielt i luften.

Miljø
Restemad: Klatkager med bær og nødder 

Med rester af risengrød, lidt mel, et æg og vaniliesukker, får man hurtigt de lækreste klatkager, som kan nydes med friske bær og kompot, og nødder på toppen.

Læs mere
Miljø
Restemad i juledagene - Ideer og opskrifter 

I stedet for at lade rester fra julebordet havne i skraldespanden, så brug dem i juledagene i lækre retter, opfordrer virksomheden, HelloFresh, som sælger måltidskasser. I den senere tid har de, blandt deres kunder, oplevet en stigende interesse for brugen af restemad, og her, i forbindelse med…

Læs mere
Forbrugernyt
Få styr på madens holdbarhed 

Du man mindske dit madspild og spare penge ved at have styr på dine madvares holdbarhed. I forbindelse med coronaudbruddet har Stop Spild Af Mad udarbejdet en yderst nyttig og overskuelig guide over hvilke fødevarer der kan, og ikke kan, spises efter udløbsdatoen, og hvor længe maden holder sig i…

Læs mere
Forbrugernyt
Rengøringsmidler kan give kronisk eksem 

Luftfriskere, duftpinde, duftkugler til støvsugeren og rengøringsmidler kan, på grund af indholdet af parfume og konserveringsstoffer, give eksem og allergi, skriver Forbrugerrådet TÆNK Kemi, der har undersøgt 27 populære rengøringsmider for indholdet af problematiske stoffer.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^