Sådan vælger du et miljøvenligt juletræ

Kategorier: Miljø  -  Efterår

Sådan vælger du et miljøvenligt juletræ 

Det kan være svært at gennemskue hvilket træ man skal vælge, hvis man gerne vil gøre et bæredygtigt køb. Langt de fleste danske juletræer sprøjtes med ukrudtsmidlet Roundup, som WHO fortsat mener udgør miljø- og sundhedsmæssig risiko.

Selvom brugen af Roundup er lovlig at anvende i juletræsplantager, så har man stadig mulighed for at træffe nogle egne fornuftige miljøvenlige valg, skriver Danmarks Naturfredningsforening, som har samlet seks gode råd til dig, der gerne vil tage hensyn til natur og miljø, når du vælger dit juletræ.

  1. Køb et Ø-mærket juletræ

    Ligesom økologiske fødevarer mærkes med Ø-mærket, så kan du også gå efter det, når du skal købe juletræ. For hvis du vil være sikker på, at juletræet ikke er blevet sprøjtet med sprøjtegift, og at der dermed er blevet taget hensyn til natur og miljø, så skal du købe et Ø-mærket juletræ.


  2. Vælg rødgran fremfor nordmannsgran

    Nordmannsgran er danskernes foretrukne juletræ, men det er samtidig også den type af juletræ, der kræver meget sprøjtegift og kunstgødning. Rødgran derimod er mere naturlig på vores breddegrader, og det har derfor ikke brug for lige så meget hjælp til at trives som nordmannsgran.

    En bonus ved rødgran er, at det dufter mere af gran, end nordmannsgran gør, så det giver lidt ekstra til julestemningen. En god idé er at bruge en juletræsfod med plads til vand i og at placere rødgranen et køligt sted op til juleaften. Så holder den på sine nåle.


  3. Et juletræ med rodnet

    Du kan købe et juletræ med rødder i en potte, stille det ind stuen og vande og bruge det som ethvert andet juletræ. Når julen så er overstået, kan du plante det ud i haven. Næste år kan du eventuelt grave det op og genbruge det. På den måde kan træet genbruges flere gange og bringe glæde og gavn også resten af året, og til slut måske få lov at blive et stort flot træ.


  4. Fairtrade juletræer

    Hvis du vil bidrage til, at der er blevet taget hensyn til både natur, miljø og mennesker under produktionen af frøet til dit juletræ, så kan du vælge et Fair Tree. I Danmark er alle Fair Trees endda også økologiske.


  5. Køb et uperfekt træ

    Mange juletræer går hvert år til spilde, fordi de ikke lever op til de høje skønhedskrav. De er måske lidt skæve eller har en lidt lysere farve. Ved at købe et uperfekt træ, kan du være med til at forhindre, at for mange juletræer ryger i flishuggeren. Måske du også kan spare nogle penge ved at vælge et mindre perfekt juletræ - spørg forhandleren.


  6. Plastikjuletræer er ikke mere miljøvenlige

    Naturskyddsföreningen i Sverige har fået beregnet, at efter selv 10 års anvendelse har et plastjuletræ en højere miljøbelastning samlet set end et juletræ af nordmannsgran.

 

Miljø
Restemad: Klatkager med bær og nødder 

Med rester af risengrød, lidt mel, et æg og vaniliesukker, får man hurtigt de lækreste klatkager, som kan nydes med friske bær og kompot, og nødder på toppen.

Læs mere
Miljø
Restemad i juledagene - Ideer og opskrifter 

I stedet for at lade rester fra julebordet havne i skraldespanden, så brug dem i juledagene i lækre retter, opfordrer virksomheden, HelloFresh, som sælger måltidskasser. I den senere tid har de, blandt deres kunder, oplevet en stigende interesse for brugen af restemad, og her, i forbindelse med…

Læs mere
Forbrugernyt
Få styr på madens holdbarhed 

Du man mindske dit madspild og spare penge ved at have styr på dine madvares holdbarhed. I forbindelse med coronaudbruddet har Stop Spild Af Mad udarbejdet en yderst nyttig og overskuelig guide over hvilke fødevarer der kan, og ikke kan, spises efter udløbsdatoen, og hvor længe maden holder sig i…

Læs mere
Forbrugernyt
Rengøringsmidler kan give kronisk eksem 

Luftfriskere, duftpinde, duftkugler til støvsugeren og rengøringsmidler kan, på grund af indholdet af parfume og konserveringsstoffer, give eksem og allergi, skriver Forbrugerrådet TÆNK Kemi, der har undersøgt 27 populære rengøringsmider for indholdet af problematiske stoffer.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^