Ifølge Cyklistforbundet, så er det oplagt at have fokus på at fremme cykling, når det kommer til at finde løsninger på alvorlige og presserende samfundsudfordringer som livsstilssygdomme, trængsel i byerne og forurening.
"De samfundsmæssige argumenter for at skabe de rammer, der får flere til at cykle mere i hverdagen, er for længst på plads" siger Klaus Bondam, som håber, at cykelpolitikken nu endelig kan løftes fra at være ren transportpolitik til også at være sundhedspolitik, klimapolitik, bypolitik samt børne- og ungdomspolitik. I den forbindelse fremlægger Cyklistforbundet fire forslag til politikerne:
- Indføre en øget national cykelpulje i den kommende trafikale investeringsplan
- Give tilskud til køb af el-cykler: Med el-cyklens større radius er det helt nye muligheder for at flytte bilister til cyklen
- Indføre skattefordel for cykelpendlere: Det bæredygtige og sunde transportvalg kan belønnes
- Indføre flere 30 km/t-zoner i områder med mange gående og cyklister: Kommunerne skal langt nemmere end i dag kunne indføre 30 km/t-zoner på enkeltstrækninger i byområder og landsbyer, hvor der færdes mange bløde trafikanter fx ved skoler