En høj før-pris får prisen under udsalget til at ligne et endnu bedre tilbud. Således også en dvd-afspiller hos Fona, der sælges for 1695 kr. under udsalget, og hvor før-prisen er opgivet til 2195 kr.
Men man sparer ikke 500 kr., for inden udsalget solgte Fona dvd-afspilleren til 1795 kr.
- Det er en klar overtrædelse af markedsføringslovens paragraf 2, og tilfældet er ikke enestående. Som forbruger kan man ikke være sikker på de oplyste før-priser, siger jurist i Forbrugerrådet Sonny Kristoffersen til TV-Avisen på DR1 fredag den 27. december kl. 18.30.
Kategori: Forbrugernyt
