Når der sker drukne- eller andre ulykker ved de danske kyster, er det vigtigt, at alarmering af redningsberedskabet sker så sikkert og hurtigt som muligt. En hurtig redningsindsats er afhængig af at alarmcentralen og beredskabet har mulighed for entydigt at fastslå stedet for ulykken.
På Redningsnummer.dk kan du, inden du tager afsted til stranden, finde redningsnummeret på den strand, du besøger. Et redningsnummer udgøres at et bogstav efterfulgt af et 3-cifret tal. Placeringen af et redningsnummer er registreret med en gps-koordinat. Ved alarmkald til 1-1-2 vil alarmcentralen aktivere redningsberedskabet fra land, vand og fra luften, således at hjælpen kommer så hurtigt frem som muligt.
Se mere på Respektforvand.dk