Når hverdagen er præget af afsavn
At vokse op i relativ fattigdom betyder mere end bare økonomiske begrænsninger. Det handler om ikke at kunne deltage i det liv, der for de fleste anses som almindeligt. For børn kan det betyde store afsavn, som kan sætte spor langt ind i voksenlivet.
Ifølge chefanalytiker Sune Caspersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er det en bekymrende tendens:
"Når man er ramt af relativ fattigdom, har man ikke råd til at leve på en måde, der bare tilnærmelsesvis ligner det, der er normalt i Danmark. Det er et liv med store afsavn."
Geografisk spredning af fattigdom
Stigningen i børnefattigdom er et landsdækkende fænomen, men visse områder er hårdere ramt end andre. Fire ud af fem kommuner har oplevet en stigning i andelen af relativt fattige børn. I Brøndby Kommune er 1 ud af 12 børn nu ramt af relativ fattigdom, hvilket gør kommunen til den hårdest ramte i landet. Omvendt ser vi i Dragør Kommune, at blot 1 ud af 59 børn vokser op under de samme vilkår.
Ændringer i støtteordninger rammer de svageste
En af årsagerne til stigningen er ophøret af det midlertidige børnetilskud, der tidligere hjalp de fattigste familier. Tilskuddet blev erstattet af en midlertidig inflationshjælp, som dog var mindre målrettet de mest udsatte familier. Samtidig har mindreregulering af sociale ydelser i forhold til lønudviklingen gjort, at inflationen rammer dem på offentlig forsørgelse ekstra hårdt.
Hvad kan vi gøre?
Udviklingen kræver politisk handling, men også en fælles indsats i lokalsamfundene. Organisationer og hjælpeinitiativer kan spille en vigtig rolle i at sikre, at de mest sårbare børn og familier får støtte. Hvis ikke der handles, kan de økonomiske udfordringer få langvarige konsekvenser for de børn, der vokser op med fattigdom tæt inde på livet.
I en tid, hvor beskæftigelsen er stigende, er det paradoksalt og tankevækkende, at flere børn alligevel lever i fattigdom. Som samfund må vi spørge os selv, hvordan vi bedst sikrer, at alle børn får lige muligheder – både i barndommen og i fremtiden.
