Kategori: Forår

Det er maj, og det er tid til at finde den gamle havelåge, den smarte citybike, den hurtige el-cykel eller den fancy mountainbike frem. For nu kører VI CYKLER TIL ARBEJDE – kampagnen, der hvert år får tusindvis af danskere til at droppe bilen og hoppe i sadlen. Det handler ikke om tempo, men om fællesskab, sundhed og grøn samvittighed ...
VI CYKLER TIL ARBEJDE – Find cyklen frem og kør med!
10 forrygende fordele ved at træde i pedalerne
- Du sparer penge
Cykling koster ikke brændstof, abonnement eller p-afgift. Du kan nemt spare mange tusinde kroner om året.
- Du får motion uden at tænke over det
Bare 20 minutters cykling til og fra arbejde om dagen er nok til at forbedre konditionen og tabe dig – helt uden fitnessabonnement.
- Du bliver gladere og mindre stresset
Cykling giver ro i hovedet, frisk luft og god energi til arbejdsdagen. Studier viser, at cyklister føler sig mindre stressede og er i bedre humør.
- Du får færre sygedage
Fysisk aktive medarbejdere er sundere. Arbejdspladser med cyklende ansatte sparer i gennemsnit fem sygedage og 10.000 kr. om året pr. medarbejder.
- Du bliver mere effektiv på jobbet
Cyklende medarbejdere er både mere oplagte og mere produktive, viser forskning fra bl.a. Rigshospitalet.
- Du er med til at gøre din arbejdsplads mere bæredygtig
Hver gang en medarbejder cykler otte km om dagen i stedet for at tage bilen, sparer I ca. 457 kg CO₂ årligt – og det tæller i jeres klimaregnskab og CSRD-rapportering.
- Du styrker fællesskabet
Når man cykler i hold, store som små, opstår der hurtigt god energi, fælles grin og motivation. Det bliver et naturligt samtaleemne ved kaffemaskinen – og ja, lidt intern konkurrence skader heller ikke ...
- Du forebygger sygdomme
Cykling mindsker risikoen for overvægt, type-2-diabetes, forhøjet blodtryk og hjertesygdomme – ifølge store undersøgelser i både Danmark, Sverige og Storbritannien.
- Du får bedre mental sundhed
Cykling styrker hukommelsen og koncentrationen – særligt hos dig, der er rundet de 50. Det viser forskning fra British Journal of Sports Medicine.
- Du hjælper klimaet og bymiljøet
Flere cyklister betyder renere luft, mindre trafikstøj og færre biler i byerne. Det gavner os alle.
Sådan foregår kampagnen
Vi cykler til arbejde løber hele maj. Du deltager sammen med 2-16 kollegaer og samler point ved at cykle flest mulige dage. Al cykling tæller – også hvis du kun cykler til stationen eller den ene vej. Undervejs er der sjove konkurrencer, motiverende trofæer og masser af præmier at vinde.
God investering for arbejdsgiveren
Rigtig mange virksomheder vælger at betale deltagergebyret for medarbejderne – og det giver mening. For hverdagscyklisterne får ikke kun bedre helbred, men også stærkere fællesskab og et grønnere CO₂-regnskab med på vejen. Alt overskud fra kampagnen går til Cyklistforbundets arbejde for bedre forhold for cyklister i hele Danmark.
Hop i sadlen – og få en arbejdsdag med mere energi!
Læs mere og tilmeld dig på: www.vcta.dk
Sådan kommer du i gang
- Sæt et hold med 2-16 kollegaer.
- Giv holdet et godt navn – gerne med et glimt i øjet.
- Cykel så mange dage som muligt i maj – og registrér det på kampagnesiden.
- Vind præmier, få gode ben og kom gladere på arbejde.
Læs mere og tilmeld dig på vcta.dk – og husk: det vigtigste er, at du cykler!