Fællesskab & motion
Formålet med kampagnen er at bakke op om danskernes begejstring for cyklen som motion- og sundhedsfremmende transportform - og her kan alle være med.
Kampagnen handler ikke om at cykle længst eller hurtigst. Det handler om at være med, om fællesskab og gode oplevelser. At cykle på arbejde er for alle, uanset om man er erfaren cyklist eller debutant, hvor det at gøre det sammen kan være en sjov og motiverende genvej til dagens motion.
Ifølge Cyklistforbundet, så kan cykler noget, som hverken bilen, bussen eller toget kan. Den vækker dig om morgenen. Den giver dig dagens motion. Den giver dig ro til at klare tankerne efter en lang dag. Med cyklen får du overskud i hverdagen. Det er ikke så sært, at forskere har kåret cyklister til de gladeste pendlere.
Det gælder om at komme ud og nyde den skønne forårsluft og få smil på læben sammen med kollegaerne, og det kan man gøre på den gamle havelåge, den smarte citybike, den hurtige el-cykel eller den fancy mountainbike. Alle cykler er velkomne i dysten om flest cykeldage og attraktive præmier.