Kend de vilde urter: Skvalderkål, brændenælde, mælkebøtte, bøgeblade og ramsløg.
Smagen af det vilde forår
Skvalderkål
Aegopodium podagraria
Fra tidligt forår vokser skalderkålen i løvskove og haver. Trods de fine grønne, hjerteformede blade, er urten temmelig upopulær blandt haveejere, fordi den, gennem forgrenede rodnet, hastigt breder sig til såvel græsplæne som bed. Samtidig gør rodnettet det svært, at komme urten til livs.
Til gengæld er skvalderkål god i salatskålen. Særlig delikat er forårets nye skud af skvalderkål, som bidrager med en fin krydret duft og smag.
Ramsløg
Allium ursinum
Ramsløg er en vildtvoksende løgplante, der kan tilføje en fin og krydret smag til maden. Især forårets nye, lancetformede blade har en herlig duft og smag af hvidløg og forårsløg. Bladene kan dampes og nydes som tilbehør til forårets retter. De friske skud kan også snittes og bruge i salater, wokretter, som krydderi i supper og tærter, men også i pesto. Prøv også ramsløg som "det grønne drys" på smørrebrødet.
Bemærk: Giftlinjen får hvert år henvendelser om forgiftning efter forveksling af ramsløg og giftige planter som liljekonval og høsttidløs. Det er vigtigt at vide præcist hvad man har med at gøre, når man anvender vilde planter i madlavningen. Er man den mindste smugle i tvivl om det er ramsløg, bør man undlade at spise spise. Når ramsløg forveksles med liljekonval og høsttidløs, så er det fordi bladene ligner hinanden i form og farve, til gengæld dufter hverken liljekonval eller høsttidløs som ramsløg, som har en distinkt duft af hvidløg.
Bøgeblade
Fagus
Når bøgen springer ud, er det forår - og det er også på denne tid af året, at man kan bruge de fine, små, lysegrønne skud i salatskålen. Senere på sommeren smager bladene bitre, men i maj har de en frisk grøn og nøddeagtig smag.
Mælkebøtte
Taraxacum officinale
Mælkebøtten findes overalt i Danmark og blomstrer med store gule blomsterkurve fra april til juni. Blandt haveejere er mælkebøtten en sejlivet ukrudt, som holder græsset nede med kraftige bladrosetter, men mælkebøtten er også en nyttig urt, og her i foråret har de nye friske mælkebøtteblade en fin, let bitter smag, der er skøn i salaten.
Brændenælde
Urtica dioica
Brændenælde er kendt for det smertefulde udslet den efterlader, når huden har været i kontakt med de små nåle, der sidder overalt på nælden. Men skoldes nælden et par minutter, kan brændenælden både håndteres og spises. Især brændenældens friske topskud har en fin aromatisk smag, der minder om spinat, og de kan, ligesom spinat, stuves, blendes til en dejlig suppe, bruges i wokretter, omeletter, tærter eller relish.
For at undgå nældens små nåle på huden, så brug handsker, når du samler og håndterer de friskeplukkede brændenælder. Er du uheldig og kan mærke den sviende fornemmelse af nælderne, så kan du have held til at skrabe nålene af huden med kanten af en neglefil eller et kreditkort. Herefter kan smerten lindres ved at skylle med koldt vand eller natron opløst i vand.
