Kategori: Forår

I det flimrende lys på grøftekanterne vokser vilde og lidt mere kultiverede planter side om side, og giver den lille have en intens stemning af frodig overdådighed.

Få en blomstrende grøftekant i haven 

Mange haveejere holder af vilde blomsterenge, men hvad med at anlægge en grøftekant i haven? Her får du tips til haveprojektet, som fint kan gennemføres her i foråret.

Få en blomstrende grøftekant i haven

En grøft eller et regnbed, er kønt og nedsætter risikoen for, at kloakkerne løber over og havner i kældre og andre uønskede steder. Men også naturen får en gevinst, når du anlægger en grøft i haven.

"På grund af de specielle fugtforhold kan grøften indeholde et varieret plantemiljø, som ikke kun er smukt at se på, men som også er med til at skabe en øget biodiversitet med flere forskellige fugle", insekter og andre dyr i haven”, forklarer landskabsarkitekt Lulu Jacobsen.

Flere grøftekanter i danske haver

Grøfter er velkendte langs veje i det danske landskab, men ifølge Lulu Jacobsen er grøften også et motiv, der tidligere har været brugt i havekunsten bl.a. af den kendte havearkitekt G.N. Brandt.

"Det kunne være sjovt, hvis grøftekanten fik en revival i haverne. Lidt ligesom den vilde blomstereng, der har været et populært haveelement de senere år”, siger Lulu Jacobsen. "Et grøft vil ikke være fyldt med vand hele tiden som en havedam. Vandet vil kun stå i grøften i få dage efter kraftig regn, derefter vil vandet være sivet ned i jorden."

Lav en grøft på en weekend

”Det kræver en god spade og godt med knofedt, men det er ikke urealistisk at anlægge en grøft i løbet af et par dage. Men det tager jo også tid at indkøbe materialer og planter samt at anlægge en vandrende, der kan lede vandet fra nedløbsrøret og ud til grøften, så hvis du sætter en uge af til hele projektet, er du på den sikre side”, vurderer Lulu Jacobsen.

Du kan fint anlægge en grøft her i foråret. Buske kan plantes, så længe jorden ikke er frosset.
En grøft er faktisk bare en udhulning i haven, som regnvandet ledes hen til via en vandrende eller en bæk. Vandet opsamles midlertidig i grøften og i løbet af få dage siver det ned i jorden, så grøften igen er tør.

”Hvis grøften skal kunne tage alt det vand, der falder på et almindeligt hustag på cirka 100 kvadratmeter, skal bedet være ca. 25 kvadratmeter i areal og 20 cm dybt. Sådan en grøft kan klare selv store og voldsomme regnskyl. For at få vandet til hurtigt at sive væk, skal jorden i bunden af grøften blandes med grus”, fortæller Lulu Jacobsen.

Nemt og billigt at anlægge en grøft

Det letteste og billigste du kan gøre er at så græs i grøften.

”Hvis kanterne på bedet har en lav hældning, er det muligt at slå græsset med plæneklipperen, og så er grøften i virkeligheden blot en udhulning i græsplænen. En meget nem og lavpraktisk løsning”, siger gartner og haveekspert Jesper Corfitzen. "Du kan anlægge grøften for nogle få hundrede kroner, hvis du sår græsfrø i bedet. Dertil kommer udgifterne til at anlægge en vandrende, der leder vandet fra nedløbsrøret til grøften."

Blomster der tåler både fugt og tørke

Du kan også anlægge grøften som et smukt og blomstrende bed med buske eller flerårige blomsterplanter. Ifølge Jesper Corfitzen fra Haveselskabet er det dog langt fra alle planter, der egner sig til grøften.

”Det skal være planter, der kan tåle at stå vådt, når det regner meget. Men vandet i grøften siver ret hurtigt væk igen og i perioder, hvor det ikke regner, kan der blive temmelig tørt i grøften. Derfor skal du vælge planter som fx prydgræsser, purpursolhat, kattehale og løvefod, som både tåler fugt og tørke. Du kan også plante forskellige buske fx frugtbuske som solbær og blåbær”, siger Jesper Corfitzen.

Syv gode planter til grøftekanten

  • Engblomme, Trollius europaeus
  • Engnellikerod, Geum rivale
  • Engstorkenæb, Geranium pratense
  • Gul Iris, Iris pseudacorus
  • Hjortetrøst, Eupatorium
  • Kattehale, Lythrum salicaria
  • Løvefod, Alchemilla



Kilde: Haveselskabet

Hjemmedyrkning af grøntsager
Forår
Kickstart dyrkning af grøntsager og krydderurter på kun 30 minutter 

Dyrkning af egne grøntsager hitter! Mere end en tredjedel af danskerne dyrker selv deres krydderurter og grøntsager, og flere har mod på at anlægge en køkkenhave.

Læs mere
Rengøring uden kemikalier
Forår
Rengøring med omtanke - 6 miljøvenlige tips 

Vil du belaste miljø mindst muligt, så hold igen med rengøringsmidlerne. Brug så lidt rengøringsmiddel som muligt og gør dig umage med at vælge de mindst miljøbelastende produkter og undgå klorholdige og antibakterielle midler. Meget rengøring kan oftest klares med mindre belastende produkter som fx…

Læs mere
Japan i foråret; Historiske seværdigheder og traditioner
Forår
Rejser: Oplev det japanske forår 1 

På intet tidspunkt af året er det så oplagt at besøge Japan som i april, når kirsebærtræerne blomstrer. Fra nord til syd prydes det ikoniske landskab af lyserøde kirsebærblomster, kendt som sakura. Det er et betagende syn, og et af de mest ikoniske symboler på forår, som japanerne fejrer med…

Læs mere
Forår
Planteguide: Sådan får du robuste krydderurter 

Kan du mærke, at foråret er på vej? Kribler det lidt i fingrene?

Med forspiring af krydderurter i vindueskarmen kan du allerede nu nyde forårsfornemmelsen inden døre. Det er et super nemt og overskueligt projekt, og en fornøjelse at se dem vokse sig til dekorative, duftende krydderurter.

Læs mere
Sommertid - En time frem eller tilbage
Forår
Sommertid - Skal uret stilles frem eller tilbage? 

Natten mellem lørdag den 30. marts og søndag 31. marts 2024 går vi over til sommertid. Her skal uret stilles en time frem, hvilket betyder, at dagen begynder en time tidligere, og man 'snydes' for en times søvn.

Formålet med sommertid er at spare energi ved at udnytte dagslyset bedre, men for mange…

Læs mere
Forår
Vinduespudsning - nemt og effektivt 

Det er så herligt, når sommersolen vælter ind ad vinduerne - især hvis de er rene! Trænger de til en omgang, kan det hurtig klares. Frem med spand og svaber! Her får du vores bedste tips til vinduespudsningen.

Læs mere
Forår
Årets pollensæson er i gang: Sådan forebygger du symptomer på pollenallergi  

Pollensæsonen er godt i gang, og det er som altid en stor udfordring for de godt en million danske pollenallergikere.

Vi har samlet 15 gode tips til, hvad man som pollenallergiker selv kan gøre, for at forebygge allergi-symptomerne.

Læs mere
Forår
Luk foråret ind med løgblomster 

I det tidlige forår får man lyst til at bringe lys og forårets fine, sarte farver indenfor, og her er der intet som løgblomster, der bringer forårsstemning - og fornemmelsen af, at foråret, solen og de lune dage, er på vej.

Læs mere
Forår
Er det en vintergæk? 

Et sikkert tegn på at vi endelig går mod lysere og lunere dage, er forårets små blomster: Krokus, perlehyacint .. . og selvfølgelig vintergækker. Men kaldes den lille, hvide klokkeformede blomst med den grønne prik på kronbladene også vintergækker?

Læs mere
Forår
Sådan holder du dine tulipaner friske længe 

Der er ingen tvivl om, at tulipaner er en af de dejligste forårsbebudere. Men hvordan sikrer du dig, at du kan nyde disse sæsonbestemte blomster så længe som muligt?

Her får du tulipanroducentens 6 bedste råd.

 

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^