220 film og instruktører er sendt hjem, men festivalens ansatte arbejder hjemmefra med at sikre, at festivalen kan udkomme i en ny digital version med fokus på de store danske og internationale film.
Programmet, der bl.a. kommer til at bestå af store danske hovedkonkurrence-titler som 'Lever elsker savner' af Sine Skibsholt og 'Songs of Repression' af Estephan Wagner og Marianne Hougen-Moraga vil blive præsenteret på en ny online biografplatform, hvor publikum - helt som i biografen - kan få adgang til filmene.
En online festival: for publikum & branchen
Sideløbende arbejdes der på, at festivalens seks konkurrencer fortsat vil blive bedømt online af de nedsatte juryer og anmeldt af danske og internationale filmkritikere - ikke i biografen, men igen på skærmen.
CPH:DOX er kendt for ikke blot at vise film men også at samle mennesker til samtaler og debatter om tidens store spørgsmål. I år skal vi tale sammen derhjemme med udgangspunkt i filmene.
Indtil videre er følgende titler bekræftet:
- Lever elsker savner
- Songs of Repression
- I Love you I Miss You I Hope I See You Before I Die
- Being Eriko
- Tove i stykker
- Show Dancer
- A New Beginning
- Reunited - En Splittet Familie
- Kampen om Grønland
- A Colombian Family
- Prelle- Lytter til mig selv
- Tilfældets Gaver - En Film om Jørgen Leth
- Love Child
- The Kingmaker
- Citizen K
- Aznavour By Charles
- Meet the Censors
- Robolove
Følg med på <link https: www.cphdox.dk>cphdox.dk