Lige nu gør vi alle sammen allermest gavn ved at hjælpe os selv, vores børn, børnebørn, venner og bekendte med at komme bedst muligt gennem udfordringerne. Det handler især om at sætte alle kræfter ind på at holde humøret oppe - og huske, at der er lys forenden af tunnelen.
Det er svært at fatte, hvad der lige nu foregår i verden, og det er naturligt at vi alle er opslugt af at følge med i udviklingen. Men vi må ikke glemme, at vores egen magtesløshed og rædsel kan være voldsom for især børnene at opleve. De ved, at der foregår noget, der optager og skræmmer de voksne, og dét skaber utryghed og bekymring.
Så lad dig inspirere af idéerne her, giv dig selv lov til at lægge mobiltelefonen væk for en stund og fokuser på, hvordan du kan få det bedste ud af dagen. Og husk at give os et praj, hvis du har en god idé til hyggelig adspredelse og aktiviteter, man kan underholde sig selv og børnene med. Skriv til KvindeGuiden.dk