Kan man 'smitte' sine børn med spiseforstyrrelse?

Kategori: Børn

Kan man 'smitte' sine børn med spiseforstyrrelse?

Kan man 'smitte' sine børn med spiseforstyrrelse? 

Fra brevkassen: Hun har, gennem det meste af sit liv, haft spiseforstyrrelse. Nu synes hun, at hendes søn udviser nogle af de samme symptomer, og hun spørger psykologen, hvordan hun skal takle situationen.

______________________________________________

 

Hej brevkasse

Jeg er en kvinde på 35, som gennem mere end 20 år har lidt af bulimi. Jeg har været i behandling, men intet har hjulpet. På nuværende tidspunkt har jeg det sådan, at jeg tror det er en del af det, jeg må indstille mig på at leve med.

Når jeg skriver til dig, så er det ikke så meget på grund af min egen lidelse, men fordi jeg er bekymret for min søn på 13 år. Gennem det sidste halve år er han gået fra at være en buttet dreng til direkte tynd. Jeg er klar over at der er hormoner indblandet, men jeg oplever, at han har fået et meget anstrengt forhold til mad. Han spiser som en fugl. Kun når det drejer sig om sukkerholdigt mad, går han ’all in’. Han er godt klar over, at der er noget, der ikke er, som det skal være, og han er meget ulykkelig. Han fortæller blandt andet, at han får opkastningsfornemmelser, når han f.eks. skal spise almindeligt mad. Han kender ikke til min spiseforstyrrelse - eller han har i hvert fald aldrig sagt noget om, at han ved det. Men jeg er jo ikke dummere end at jeg godt ved, at børn bemærker ting.

Mit spørgsmål er: Er hans mulige spiseforstyrrelse en bevidst/ubevidst reaktion på min spiseforstyrrelse?

Det skal siges, at han har haft en turbulent opvækst med blandt andet to syge forældre, så årsager er der nok af. Med det mener jeg, at jeg nok kan se flere ting, som kan være medvirkende årsag til hans spiseforstyrrelse, men jeg har til gengæld svært ved at finde ud af, hvordan jeg hjælper ham bedst. Hans far mener, det er et spørgsmål om vilje. Jeg har forsøgt, at forklare min mand, at sådan hænger det ikke altid sammen. Alligevel føler vores søn sig mistænkeliggjort af ham.

En mor
______________________________________________


Svar til: 'En mor'

Tak for din mail, hvor du beskriver din bekymring for din søn, og spørger, om de problemer omkring mad, som du oplever din søn har, kan have noget at gøre med din egen spiseforstyrrelse.

Jeg er ikke ekspert i det fagligt meget komplicerede område, som spiseforstyrrelser er. Jeg har dog, i mit virke som psykolog, arbejdet med mennesker, der, som en del af andre personlige problemer, har haft spiseforstyrrelser. Med den baggrund samt mange års erfaringer med psykologisk rådgivning af børn og unge, og deres forældre, skal jeg her forsøge at give dig et bud på, hvordan du bedst hjælper din søn med de problemer han tumler med.

Selvom pubertet og hormoner kan påvirke vægten hos en 13-årig, så er det alarmerende, at din søn er gået fra at være en buttet dreng til at være direkte tynd. Du beskriver, hvordan han har fået et meget anstrengt forhold til mad, hvor han kun spiser lidt og helst kun sødt. Han har også fortalt dig, at han får opkastningsfornemmelser, når han spiser almindeligt mad, og han giver indtryk af at være meget ulykkelig over situationen. Det er alt sammen ting, som du gør klogt i at tage alvorligt.

Det er nærliggende at tænke, at din egen spiseforstyrrelse spiller en rolle i din søns forhold til mad. Du skriver, at din søn aldrig har nævnt noget, som bekræftede dig i, at han vidste besked om din spiseforstyrrelse. Men børn taler ikke altid højt om deres observationer, især ikke hvis de fornemmer, at det er noget, de voksne helst vil undgå at tale om. Jeg forestiller mig, at din søn, i en eller anden grad, er bevidst om din spiseforstyrrelse, som jo har været der gennem hele hans barndom. Samtidig er det også meget tænkeligt, at den turbulente opvækst også kan være medvirkende til, at han har haft behov for at udvikle denne form for madkontrol, som en spiseforstyrrelse jo ofte er.

Uanset hvad årsagen er, så virker det sandsynligt, at han er i gang med at udvikle spiseforstyrrelse, og som du selv ved, så er det ikke en lidelse som kan helbredes alene med viljens kraft. Det er derfor vigtigt, at din mand erkender, at der er tale om en alvorlig lidelse, hvis årsag angiveligt har nogle dybereliggende årsager. Din mand må forstå situationens alvor og sørge for, at han ikke forværrer situationen ved at lade jeres søn føle skyld og skam.

Jeg vil anbefale, at din mand og du taler med hinanden og med jeres søn om, at I skal have professionel hjælp. Det er samtidig meget vigtigt, at I gør jeres søn klart, at det ikke er hans skyld, at han har det, som han har det.

Sørg for at I - så hurtigt som muligt, og inden problemet vokser sig større - får professionel hjælp. Din søn er kun 13 år, og du må hjælpe ham til at få den hjælp der skal til, så han kan få en god ungdom, og et voksenliv uden de opslidende forstyrrelser, du selv har døjet med gennem så mange år. Du ved, med den erfaring, du selv har, at en spiseforstyrrelse er en alvorlig lidelse, der ikke kun påvirker den person der har sygdommen, men i høj grad påvirker hele familien.

Jeg ønsker dig al mulig styrke til at finde en positiv løsning for såvel din søn, som for hele familien.

 

Med venlig hilsen
Ingrid Ortmann

Teenager
Hvordan påvirker reklamer de unge? 

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender vil undersøge børn og unges syn på reklamer på internettet..

Læs mere
Teenager
Nikotintyggegummi  

Nikotintyggegummi virker ikke på de unge..

Læs mere
Teenager
Spiseforstyrrede på venteliste  

Piger, der sulter sig selv eller tvangsspiser, kan risikere at vente op til et år på behandling.

Læs mere
Teenager
Anoreksi er arveligt 

Undersøgelser viser, at arvelighed spiller langt den største rolle i udviklingen af anoreksi...

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^