Hvordan får man et varigt forhold?

Kategorier: Skilsmisse  -  Singlelivet

Hvordan får man et varigt forhold? 

Fra brevkassen: Hun er frustreret over sine forhold til mænd om hvilke hun skriver: "Enten er de utro eller også bliver man skrottet ..."

 

____________________________________________


Jeg er en pige midt i tyverne, som har store problemer med at få mine forhold til at vare længere end et par uger. Det er det samme der sker igen og igen: Jeg møder en sød fyr, ser ham et par uger, men pludselig bliver han fjern og undskylder sig med at han vist alligevel ikke har overskud til et forhold. Ofte finder jeg ud af at han hurtigt er videre til næste forhold...
Inden for det sidste år har jeg oplevet det i 5 omgange, og det er begyndt at gå mig meget på. Jeg aner virkelig ikke hvad det er jeg gør galt. Faktisk er det aldrig lykkes mig at finde en sød og seriøs kæreste. Enten er de utro eller også bliver jeg skrottet på denne måde. Håber inderligt at du kan hjælpe mig.

Stort knus fra en meget forladt og trist pige.

____________________________________________

Kære forladte og triste pige.

Tak for dit brev, der virkelig udtrykker stor tristhed og forvirring over at dine forhold. Du skriver, at hver gang du møder en sød fyr håber du, at det denne gang kan blive et længerevarende forhold. Men efter en kort tid melder fyren ud, at han alligevel ikke er klar til et forhold. Jeg kan bestemt godt forstå at du begynder at tvivle på dig selv, og hvad du dog gør galt.
Ud fra dit meget korte brev kan jeg ikke se om det er noget specielt du gør galt. I håb om at du kan bruge mine eksempler, vil jeg forsøge med nogle gæt udfra de erfaringer jeg har gennem samtaler med unge piger omkring din alder.
For det første skal du være opmærksom på hvor du træffer disse søde unge fyre. Mange lignende historier jeg har fra andre piger, drejer sig om fyre de møder på datingmarkedet og på Facebook. Jeg tror, at der er masser af "søde fyre" og for den sags skyld også piger, både på nettet og Facebook, der nok drømmer om at finde en sød kæreste, men når det kommer til stykket er de ikke klar til, eller evner det der kræves af et mere forpligtende forhold af længere varighed.

Skaber et drømmebillede, de ikke selv kan leve op til
Mange af de historier jeg har lyttet til viser, at de "søde" fyre er vældig gode til at bygge en masse drømme op, om det forhold de drømmere om, de er samtidig måske også dygtige til at få det til at lyde som, at det er lige dig de har ventet på til at leve drømmen ud..
Men i mange tilfælde er det en slags urealistisk drømmeverden de får bygget op. Mange trækker sig når realiteterne omkring et forhold viser sig, når det viser sig at det rent faktisk kræver, at man forpligter sig på en række områder og at drømmepigen også er et menneske af kød og blod, der naturligt har nogle forventninger. Jeg tror mange mænd bliver bange for ikke at kunne leve op til det de selv har lagt op til og siger i stedet, at de nok ikke rigtig er klar til et forhold - hvilket i og for sig er sandt ...
Næste uge er de så igang med at bygge en ny drøm op med an anden pige for på den måde at blive i drømmen, men slipper for realiteterne. Måske er det dette mønster du er havnet i ...

Pres og forventninger
En anden mulighede er at du er for ivrig når du møder en sød fyr, sådan at du alt for hurtigt vil have forholdet fast etableret. Måske lægger du pres på ham, for at få ham til at erklære at I er rigtige kærester og at du forventer at han skal være dig tro. Dette pres kan skræmme mange unge mænd langt væk, især hvis de er jævnaldrende med dig. Mange unge mænd vil gerne have nogle år endnu med mange kærester og uden for mange løfter eller andet der forpligter dem.

Se efter andre kvaliteter end de umidelbare
Hvad kan du så gøre hvis du meget gerne vil have en fast kæreste nu, en som du kan bygge noget fremtid op sammen med?
Mit råd til dig vil være, at du skal se dig om efter en fyr med nogle andre kvaliteter, end dem du måske har set efter før. Måske en mand der ikke umiddelbart kører løs med charme, smarte bemærkninger og smigrende ord. For måske er det netop disse søde og lovende ord, du tidligere er faldet for, men bagefter er blevet så skuffet over, fordi der alligevel ikke var noget reelt i det.
Måske skal du møde en der er lidt ældre end dig selv. En som kun har haft få kærester, istedet for en som starter et nyt forholde hver anden uge...
Jeg tror hurtigt du kan lære at skelne, om ham du møder er en af samme slags som den forrige, eller om du har mødt en der faktisk gerne vil prøve at finde ud af om der er grundlag for, at det skal være jer to.

Giv dig god tid og mærk godt efter
Tag jer den nødvendige tid til at finde frem til om der er noget fælles at bygge på. Det kan godt være at du ikke lige forelsker dig hovedkuls i ham, der måske kan vise sig at den rigtige, at det skal have noget tid for at vise om der er noget substans i ham. Om han er den trofaste type, som jeg fornemmer betyder meget for dig.
Hvis du er klar til at finde en fast kæreste, skal du helt sikkert begynde hos dig selv, hvad er det du søger, hvad har du selv at byde ind med. Der skal selvfølgelig være forelskelse og romantik, forholdet men udfra din historie tag så også fornuften med dig, når du skal vælge. Hvis det er en varig partner man søger, er det et af livets mest afgørende valg, som derfor kræver både hjerte og hjerne.

Jeg ved ikke om jeg er på rette spor i dit tilfælde, men jeg håber inderligt at du bryder dit dårligere mønster og ser dig om til anden side.


Parforhold
Orker ikke at være den sure stedmor 

Hun havde ellers svoret, at hun aldrig skulle have en mand med børn fra tidligere ægteskab, alligevel bor hun på fjerde år sammen med mand med børn og 5-9-ordning. Det fungerer ikke for hende. Hun er træt af at være den sure stedmor, og træt af at skulle tilsidesætte sine egne behov for deres.

Læs mere
Skilsmisse
Når ferietid bliver skilsmissetid 

Skilsmisse procenten stiger og ferieperioderne udløser flest skilsmisser, og lige nu nærmer vi os højsæsonen, siger advokat Dennis Holm Pedersen.

Læs mere
Parterapeut
Terapeuten: Derfor har skilsmissebørn en øget risiko for overvægt  

En ny undersøgelse konkluderer, at skilsmissebørn oftere er overvægtige end børn, der bor med begge forældre. Parterapeut Peter Kongshaug ser tendensen som et udtryk for, hvor udfordret børn i skilsmisser ofte er.

Læs mere
Parterapeut
Skal hun kæmpe eller søge skilsmisse? 

Med en datter i dyb krise, burde det være en fælles kamp at holde sammen på familien. Men hendes mand har kun foragt tilovers for deres datter, hvilket igen og igen munder ud i skænderier. Hun føler sig alene i kampen for børnenes trivsel og overvejer nu at lade sig skille.

Læs mere
Psykolog
At erkende skilsmisse 

Fra brevkassen: De har levet et ægteskab uden respekt og kærlige følelser, alligevel frustreres hun over, at han nu har fundet en anden, at dele fremtiden med ...

Læs mere
Parforhold
Fordeling af børn i skilsmisser 

Hun har læst så manges forskellige meninger om og holdninger til, hvordan man bedst ”deler” børn, at hun er blevet i tvivl om, hvad der egentlig er den bedste løsning. Læs brevkassen ...

Læs mere
Skilsmisse
Nye skilsmisseregler 

Nye, nedslående rekorder er netop sat for antal skilsmisser og samværssager i fogedretten. Men der er tiltrængt hjælp at spore for de tusindvis af børn, der havner i en højspændt konflikt mellem forældrene i den netop vedtagne skilsmissepakke, vurderer to eksperter.

Læs mere
Humør, energi, sjæl og psyke
Forhold ødelagt af mistro og jalousi 

Fra brevkassen: For to år siden ødelagde hans jalousi deres forhold. De har savnet hinanden, og har nu været sammen igen, men han er stadig fuld af mistro.

Læs mere
Skilsmisse
Bekymring for børnebørn i skilsmisse 

Fra brevkassen: Mens hendes datter er ophængt af karriere og skilsmisse, så er bedstemor bekymret for børnebørnene, og spørger brevkassen om, hvordan hun får talt med sin datter om sin bekymring.

Læs mere
Brevkasse
For børnenes skyld 

Fra brevkassen: For børnenes skyld vil hun gerne have styr på sine følelser af modstand for eksmanden og hans nye liv.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Havebog: Skærehave med planteliv, af Liv Nørgaard Meinert

Har du en drøm om en blomstrende have, hvor du kan plukke dine egne smukke buketter? Med bogen 'Skærehave med planteliv - Dyrk dine egne blomster til buketter' guider forfatter Liv Nørgaard Meinert dig fra det allerførste frøsæt til den færdige buket, og giver dig værdifuld viden om at skabe din…

Læs mere
Apela Colorado, Kvinde mellem verdenerne

’Kvinde mellem verdenerne’ er en bog, der giver indsigt i den spirituelle verden og det oprindelige folks kultur. Bogen er skrevet af forfatteren Apela Colorado, der gennem mange år har studeret sammenhængen og forsøgt at bygge bro mellem den traditionelle og moderne kultur.

Læs mere
Gemma Petherbridge 'Krystalapotekeren'

Nogen mennesker mener at ædelsten og krystaller har særlige spirituelle egenskaber, som kan påvirke mennesker og blandt andet lindre stress, søvnløshed, ængstelighed og ensomhed.

I Gemma Petherbridges smukke bog ’Krystalapotekeren’, beskriver hun i detaljer 75 krystallers healende energier, deres…

Læs mere
Anne Hjernøe - 'Stærk Overgang'

”Overgangsalderen skal ikke være et helvede af svede- og hedeture, søvnløshed, blødningsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, ondt i leddene og smerter ved sex. Det er ganske enkelt ikke det, du skal bruge din tid på, hvis du kan undgå det", skriver Anne Hjernøe i sin nye bog 'Stærk Overgang', hvor…

Læs mere
^