Da jeg var barn kan jeg huske, at jeg hang op ad gyngestativet og fik en dejlig fornemmelse i mit skridt... Jeg legede også med mine fingre ”dernede” da jeg begyndte i skole og når lærerinden opdagede mig, svarede jeg, at jeg bare varmede fingrene. Jeg var meget flov bagefter, som om jeg vidste at var forkert..

Jeg har aldrig talt om dette med nogen, men har læst mig frem til, at det jeg lavede dengang var onani i en tidlig alder. Jeg gør det stadig og det er stadig denne dejlige fornemmelse jeg får...

Nu er min frygt, at min datter kan "arve" lysten til onani. Mit spørgsmål er: Hvordan kan jeg forhindre hende i det? Jeg er aldrig selv blevet konfronteret med det af mine forældre...men jeg er sikker på at de godt vidste hvad jeg lavede..

Håber du vil hjælpe mig da jeg ellers ikke ved hvor jeg skal henvende mig. Jeg finder det yderst pinligt, meget privat og har ikke mod på at tale med nogen om det.

__________________________________________________

Psykolog Isabella Sofia Pedersen svarer:


Jeg kan godt forstå, at emnet onani kan opleves som meget pinligt, når du ikke har talt med nogen om, hvad du har oplevet. Et sådant emne bliver ofte mere tabuiseret, end det burde.

Allerede i starten af 1900-tallet havde Sigmund Freud øje for, hvor meget den tidlige udvikling betyder for den voksnes senere sex- og samliv. Freud beskriver barnets psykoseksuelle udvikling, begyndende med den orale fase, hvor spædbarnet forbinder lystfølelse med munden. Dernæst kommer den anale fase, hvor barnet forbinder lystfølelsen med kontrol over afføringen.
Herefter den genitale fase, hvor barnet bliver bevidst om sit køn. Selv om det spæde barn i de tidligere faser stimulerer sig på kønsorganerne, er det først i den genitale fase, at barnet bliver bevidst om denne nydelse og stimulation.

Som du selv er inde på, har det givet dig og giver dig stadig en dejlig fornemmelse at stimulere dig selv. Hvordan kan det være, at du ønsker, at dit barn ikke skal have den selv samme kropsfornemmelse? Hvis det drejer sig om at kunne være socialt tilstede uden at have fingrene ned i bukserne, kan du som forælder sige til dit barn: Jeg kan godt forstå, at du synes, det er
rart, men det er altså noget, der forgår i enerum, eller noget, man gør, når man som voksen er sammen med en kæreste. Det er selvfølgelig ikke nok at sige dette én gang. Gentag det, næste gang du oplever, at dit barn rører ved sig selv, og sig det med rolig stemme, mens du kigger dit barn i øjnene. På den måde giver du ikke barnet et indtryk af, at det er forkert, men at det
er noget, der kan foregå mere privat og ikke sammen med en masse mennesker.

Måske har jeg misforstået dit ønske om at forhindre dit barn i at arve det samme som dig. Men hvis det forholder sig således, at du rent faktisk ønsker, at dit barn ikke skal have lov til at udforske sig selv og dermed få en kropsfornemmelse, skal du måske tænke lidt over din egen seksualitet.
Hvad er naturligt for dig? Hvad virker pinligt og unaturligt for dig? Hvilke restriktioner eller mangel på samme var der i dit hjem?

Når man bliver mor, opstår der helt naturligt indre billeder fra den gang, man selv var barn, og måske forskrækkes man, som du gør, og ønsker dermed at forhindre de samme skamfulde oplevelser. Mit råd til dig er at gøre dig mere fri af den skamfølelse, du har og evt. få talt med en psykolog om, hvorfor det har været og er så pinligt at tale om onani.

Den bedste måde at ændre andre mennesker på er ved at selv at udvikle sig.

De bedste hilsner,
Psykolog Isabella Sofia Pedersen





Psykolog Isabella Sofia Pedersen
Frederiksgade 76 A, 1. sal
8000 Århus C
Telefon: 26 175 164