Chaplon kugle te brygges direkte i tekoppen. Det er altid bedst at brygge te på kalkfrit vand. Tag kedlen af i samme øjeblik, vandet begynder at koge og lad det køle til ca. 90 grader. Brug 10-15 kugler til en stor tekop og hæld vandet over. Lad teen trække til bladene har foldet sig ud. Nyd teen med bladene liggende på bunden. Teen bør serveres med en ekstra kande varmt vand. Tebladene kan genanvendes 2-3 gange eller tebladende kan bruges til fremstilling af en skøn bodyscrub.
Du skal bruge:
- brugte teblade - 15 kugler
- 2 tsk citron
- 2 tsk aloevera
- 2 spsk Ekstra Jomfru Olivenolie
- 6 spsk sukker
- 1 glas til opbevaring af scrub
Sådan gør du:
- Bland teblade, citron, aloevera og olivenolie og tilføj til sidst sukker.
- Scrubben hældes på glas.
- Sukker og olie er naturens egne konserveringsmidler, men opbevar gerne scrubben på køl. Holdbarheden er 1-3 måneder i lufttæt beholder.