Kære Camilla
Det er bestemt en vigtig opgave at være toastmaster ved et bryllup. Lad mig starte med at påpege, at den allervigtigste del af opgaven består i at sikre, at gæsterne ikke bliver holdt som fanger ved middagsbordet til langt hen på natten. For ikke så længe siden var jeg gæst ved et selskab, hvor talerne først var færdige kl. halv to! Jeg fik ikke engang lejlighed til at tale med mine bordherrer undervejs. Da der ved et bryllup endvidere er risiko for, at nogle af gæsterne kan finde på at sørge for underholdning, så kan det ikke understreges nok, at længden af hvert eneste indslag må holdes på et absolut minimum.
Brudevalsen skal helst være danset inden midnat, ligesom der også skal være tid til dans og cirkuleren efter middagen. Dertil kommer, at der mellem hvert indslag skal være en passende lang pause, så gæsterne kan få lejlighed til at tale med hinanden ved bordet og også til at få en bid mad og en slurk vin i løbet af aftenen. Der må ikke drikkes under talerne, og det kan derfor være lidt af en prøvelse at skulle sidde og kigge længselsfuldt på sit fulde vinglas under tale efter tale.
Og så til rækkefølgen af talerne: Den allerførste taler er værten, som byder velkommen, når gæsterne har sat sig ved bordene. Værten fortæller samtidig, at det er dig, der er toastmaster. Værten er i vore dage normalt brudgommen selv, men det kan også være, det er brudens far. Eller en helt tredje. Din egentlige rolle begynder først, når du skal introducere den anden taler. Den anden taler er brudens far. Du kan ved den lejlighed vælge at sige et par ord selv, inden du giver ham ordet, eller du kan vælge minimalistmodellen og nøjes med at give ham ordet uden videre palaver. Det vil komme an på dit temperament og dine evner som taler, samt ikke mindst det forventede antal af andre taler.
Tidspunktet for brudens fars tale er traditionelt efter første ombæring af hovedretten. Hvis du tror, der bliver mange taler, kan du i samråd med brudeparret overveje, om den allerede skal holdes efter forretten. Men generelt er folk mere velvilligt indstillet over for taler, når den værste sult er stillet, og de har haft lejlighed til at konversere deres bordkammerater.
Ja, hvis man har været lidt uheldig i bordlotteriet, kan talerne på det tidspunkt komme som en kærkommen afbrydelse. Efter brudens far taler brudgommen. Tidligere var dette en tale til brudens forældre, men i vore dage har den mere karakter af en tale til bruden. Men det vil dog være passende, at han får flettet en lille tak for indsatsen ind til svigerforældrene. Hvis brudeparret har forlovere, er det derefter deres tur: først brudens forlover, derefter brudgommens. (Hvis forloverne er brudeparrets fædre, udgår denne del af programmet.) Så er det brudgommens fars tur. Og hvis bruden vil tale, så er det hendes tur derefter.
Dette er de obligatoriske taler. Derefter er ordet frit. Eller rettere sagt: Herefter bestemmer du, hvem af dem, som har afleveret en lille seddel til dig med deres navn og med oplysning om, hvorvidt talen er til brud eller brudgom eller begge, der skal tale. Prøv at fordele dem lidt, sådan så der ikke er en masse taler til den ene lige i rap. Inden du giver en taler ordet, giver du vedkommende lidt forvarsel, så du ikke risikerer at stå og annoncere en taler, mens taleren lige er trådt udenfor på naturens vegne eller for at ryge. Og som sagt: Der skal være pauser imellem talerne! Desuden skal du naturligvis tage hensyn til serveringen af mad. Du skal ikke give ordet til en taler, netop som desserten er blevet serveret.
Det vil være en god ide, hvis du inden brylluppet får talt med dem, der skal holde de obligatoriske taler. Spørg også bruden, om hun vil tale. Og nogle gange vil enten brudens eller brudgommens mor også gerne tale. (Efter min mening bør det dog kun "tillades", at begge forældre taler, hvis de er skilt. Hvis de stadig er gift, må det være nok med én repræsentant for hhv. brudens eller brudgommens forældre.) Men behøver du ligefrem ringe til alle gæsterne? Det ville være usædvanligt. Spørg det vordende brudepar, om der er nogle af deres venner, der har en tilbøjelighed til at være lidt lange i spyttet, og ring evt. til dem og forklar, at talerne højst må vare tre-fire minutter. Det vil de sikkert ikke holde, men så har du da prøvet. Problemet er, at når taleren først er gået i gang, så kan du ikke rigtigt gøre mere. Du er toastmaster, ikke ordstyrer, og du kan derfor ikke gribe til at slukke for mikrofonen eller andet radikalt, uanset hvor længe taleren bliver ved og ved og ved.
Traditionelt ville det være værtindens bordherre, der til allersidst på selskabets vegne takkede for den dejlige middag. Problemet er, at hvis det er bruden selv, der er værtinde, så er det brudgommen, der er hendes bordherre, og han kan jo dårligt takke sig selv for maden. Du kan evt. selv påtage dig den opgave, i forbindelse med at der alligevel skal gives signal til, at man må rejse sig.
Jeg kan i øvrigt varmt anbefale dig at se 'Fire bryllupper og en begravelse' (Se trailer herunder) for et eksempel på, hvordan en forlovers tale IKKE skal være.
Åh ja, og jeg glemte helt det værste: Det er som toastmaster nødvendigt at holde sig ædru!
Rigtig god fornøjelse!
Sanne Udsen
