Kategori: Bryllup

Når familiebånd vejer tungere end feststemningen, hvordan håndterer man så et familiemedlem med dårlig adfærd?

Brevkassen: Skal den pinlige, fordrukne onkel partout inviteres med til brylluppet? 

Kære Sanne Udsen,

Min fordrukne onkel er jeg desværre tvunget til at invitere med til mit bryllup, siger min mor (hans søster). Men jeg ved, at han laver scener og opfører sig pinligt.

Min mor bagatelliserer sin brors druk og dårlige opførsel og siger, at der jo intet ondt er i manden. Ved andre familiesammenkomster har han rejst sig og holdt rædselsfulde taler, hvor han fornærmer gæster, er fuld og plat.

Jeg har fortalt min kommende mand om min onkel, og han siger, at det nok skal gå, og at onkel da ikke kan være så slem. Men han har heller ikke oplevet onkel i 'festhumør'.

Nu nærmer tiden sig, og tanken om onkel fylder det hele. Han er jo inviteret med, og selvom han ikke har meldt tilbage, er jeg ikke i tvivl om, at han kommer med. Har du et råd til mig? Hvad ville du gøre?

/SK


 

Kære SK,

Lad mig starte med at ønske dig til lykke med din kommende mand. Han lyder, som om han er parat til at tage det hele i strakt arm. Eller i hvert fald prøve. Og det kunne lyde, som om du får brug for det.

Lad mig derefter påpege, at med mindre det er dine forældre, der betaler hele gildet, og dermed også har afgørende indflydelse på gæstelisten, så mener jeg, din mor har tiltaget sig lige lovlig stor ret over, hvem du skal invitere til brylluppet.

Du spørger, hvad jeg ville have gjort, og det var nok der, jeg ville have sat ind. Men gjort er gjort, og nu har du et potentielt problem.

  • Først bordsætningen: Du må sætte ham mellem nogle borddamer, der kan holde øje med ham. Det er tydeligvis ikke din mor. Det ville nu også bringe ham lige lovligt tæt på højbords. Forklar de uheldige borddamer på forhånd, hvad deres opgave går ud på og lov dem evig taknemmelighed.

    De kan ikke afholde ham fra at drikke, men de kan måske sænke indtagelsen af alkohol en smule. Hans trang til at være pinlig hænger muligvis sammen med, at han mangler opmærksomhed til de fleste sammenkomster (hvad man jo godt forstår). Hvis borddamerne kan underholde ham tilstrækkeligt, kan det forhåbentligt dæmpe hans trang til at fornærme nogen.
     
  • Dernæst: toastmasteren. Toastmasteren må ganske enkelt advares om, at den mand ikke skal have ordet. Jo, det kan godt lade sig gøre, hvis toastmasteren er tilstrækkelig professionel.

    Men hvis din beskrivelse af din onkel holder, så vil det formentlig ikke være tilstrækkeligt til at afholde ham fra at tage ordet. Her kan jeg kun foreslå, at I aftaler, at et signal fra toastmasteren betyder, at musikken starter midt i onkels tale, når den begynder at blive pinlig. Toastmasteren kan altid undskylde til onkel bagefter for enten at have 'glemt' hans tale eller for helt tilfældigt at være kommet til at afbryde den.

Ja, ellers kan jeg kun komme i tanke om at få hældt et sovemiddel i hans glas. Hans snorken vil formentlig være at foretrække frem for hans klare tale :)

Sanne


 

Sanne Udsen – skarp iagttager af magtspil, normer og menneskelig adfærd

Sanne Udsen (f. 1955) er en forfatter, foredragsholder og konsulent, der med en sjælden kombination af faglig tyngde, humor og skarphed kaster lys over de mekanismer, der styrer vores arbejdsliv, sociale omgang og karrierevalg. Med en baggrund som cand.polit. fra Københavns Universitet og en ph.d. fra Copenhagen Business School har hun en dyb indsigt i samfundets strukturer – og en evne til at formidle dem, så de både vækker eftertanke og underholder.

Forfatter med blik for magt og manipulation

Sanne Udsen slog for alvor igennem med bestselleren 'Psykopater i jakkesæt', hvor hun afslører, hvordan magtliderlige og manipulerende personligheder kan trives i erhvervslivet. Senere udgav hun 'Parasitter i habitter', der dykker endnu dybere ned i destruktiv adfærd på arbejdspladsen. Hendes bøger er kendt for at give læserne indsigt i komplekse dynamikker og samtidig klæde dem på til at navigere klogere i arbejdslivet.

Sociale spilleregler i en moderne tid

Ud over at udforske magtspil har Sanne Udsen også sat fokus på vores sociale omgangsformer. I 'Takt og tone i tiden' og 'Takt og tone på jobbet' guider hun læserne gennem de uskrevne regler, der styrer vores daglige interaktioner – fra arbejdsmøder til middagsselskaber. Hendes tilgang er hverken rigid eller forældet, men derimod skarp, humoristisk og med en forståelse for, hvordan normer udvikler sig over tid.

En stemme for kvinders karriere og økonomi

Som konsulent har Sanne Udsen desuden rådgivet om arbejdsmarkedsforhold med et særligt fokus på kvinders karriere, løn og pensionsforhold. Hendes bog 'Håndbog for karrierekvinder' er en praktisk guide til kvinder, der vil navigere sikkert i erhvervslivet og tage kontrol over deres professionelle fremtid.

Formidler med kant, indsigt og underholdningsværdi

Hvad enten hun skriver om arbejdsmarkedets skyggesider, etikette i en moderne verden eller kvinders vej mod større økonomisk frihed, har Sanne Udsen en særlig evne til at gøre komplekse emner tilgængelige og relevante. Hendes bøger er ikke blot oplysende, men også velskrevne og underholdende – fyldt med skarpe observationer og en humor, der gør dem til en fornøjelse at læse. Med sit unikke blik for menneskelige relationer og magtstrukturer er Sanne Udsen en stemme, der bliver ved med at inspirere.

 

 

Bryllup
Brudens håndtaske: En vigtig detalje i brudeudstyret 

For mange kvinder er håndtasken en vigtig accessorrie. Den signalerer måske hvem du er, afspejler din smag eller er en kær ven som har været med dig i mange år.

Men i bryllupssammenhæng er håndtasken lidt af en overset detalje - mærkeligt nok. Når du går i bryllupstanker handler planerne og idéerne…

Læs mere
Bryllup
Brevkassen: Bryllupsinvitationer og svarfrist 

Kære Sanne Udsen,

Vi har pr. post sendt invitationer ud til vores bryllup i august. Det gjorde vi medio maj med en svarfrist til midt i juli, og gjorde opmærksom på, at vi holder ferie i 3 angivne uger.

Vi er nu tilbage fra en vel overstået ferietur, og der mangler svar fra 8 personer nu, hvor der…

Læs mere
Bryllup
Brevkassen: Kan man have det samme tøj på i kirken og til bryllupsfesten? 

Kære Sanne Udsen,

Jeg er inviteret til bryllup. Selve bryllupsceremonien finder sted kl.13.30. Derefter fortæller invitationen, at der er champagne, forfriskninger og gave åbning i tidsrummet 14.30 - 18.00. Kl. 18 begynder selve bryllupsfesten.

Mit spørgsmål lyder på, om man skal skifte tøj…

Læs mere
Bryllup
Spotify: De mest populære bryllupssange lige nu 

Bryllupssæsonen venter forude, og der er fuld gang i forberedelserne. Musikken er vigtig at have styr på, så her afslører vi hvilke sange, der hitter til bryllupsfesten.

Læs mere
Bryllup
Brevkassen: Toastmasterens opgaver 

Hej Sanne

Min søster skal giftes, og jeg er blevet valgt til toastmaster. Jeg blev naturligvis glad for opgaven og var stolt over at blive valgt til den vigtige opgave. Men da min ven spurgte mig om, hvad min opgave helt specifikt bestod i, slog det mig, at det ved jeg simpelthen ikke.

Jeg ved, at…

Læs mere
Bryllup
Brevkassen: Bryllupsinvitation inklusiv flybilletter ? 

Når man invitere familien fra udlandet til sit bryllup, forentes det så at man betaler for flybilletter og ophold? Forfatter Sanne Udsen besvarer spørgsmålet.

Læs mere
Bryllup
Brevkassen: På skuddag er det kvinden der frier 

Kan den gamle skik om at piger har ret til at fri på skuddag, den 24. februar, bruges i dag, spørger en læser. Forfatter og foredragsholder Sanne Udsen svarer.

Læs mere
Bryllup
Tjekliste til bryllupsplanlægning 

Et bryllup kræver som regel mere planlægning, end man forventer. Det kræver en god og gennemarbejdet huskeliste, at få overblik over arrangementets omfang og opgaver.

Læs mere
Bryllup
Blomsternes betydning 

Med det store udvalg af smukke blomster og buketter, kan det være svært at vælge den helt rigtige til lejligheden. Men måske kan man lade sig inspirere af gamle traditioner, for ifølge Else Marie Kofod, traditionsforsker ved Dansk Folkemindesamling, så tillagde man tidligere de enkelte blomsterarter…

Læs mere
Bryllup
Brevkassen: Skal gommen bære habit, jakkesæt, jaket, blazer eller smoking? 

Hvordan er traditionen omkring mænds påklædning ved et formiddagsbryllup? Få ekspert i takt og tone, Sanne Udsens, gode råd.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^