Kære gom
Reglen for bryllupsinvitationer er, at de skal sendes ud i god tid. Hvad ’god tid’ så er, kommer an på den konkrete begivenhed. Et uformelt bryllup på rådhuset med efterfølgende frokost på en nærliggende restaurant kræver kortere advarsel end et stort arrangeret kirkebryllup inkl. overnatning for 400 af de nærmeste venner. Til et mere almindeligt bryllup, som falder et sted mellem de to, sagde man i gamle dage (på Emma Gads tid), at ’god tid’ var tre uger. I nyere tid har man sagt fire til seks uger.
I tilfælde, hvor der er mange udenbys gæster, vil jeg gå så vidt som at sige, at man kan sende invitationerne ud hele otte til 12 uger før. Tidligere end det, er ikke passende. Men netop når der som i jeres tilfælde kommer gæster fra udlandet, kan de have god brug for at blive adviseret i ordentlig tid, så de har mulighed for at reservere billige flybilletter, mv. Derfor findes der noget, der hedder en ’Reserver dagen’ skrivelse. En sådan vil formentlig være aktuel i jeres tilfælde. Vær dog opmærksom på, at en ’Reserver dagen’ skrivelse er forpligtende for værtsparret, men ikke for gæsterne! Gæsterne er ikke forpligtet til at svare, før de har fået en egentlig invitation.
Mht. hvad der rent etikettemæssigt forventes af dig som brudgom, så er din største opgave – udover at komme til tiden i kirken og at have sørget for brudebuketten – at holde talen for bruden.
Og husk nu endelig: Ikke noget med at have smoking på i kirken! Men måske skulle du spørge din kommende brud, hvad det egentlig er, hun forventer af dig. Og lad mig så komme med et enkelt advarende ord om ikke at skrue forventningerne for højt op til brylluppet: Det er trods alt kvaliteten af ægteskabet og ikke af selve brylluppet, der tæller i det lange løb.
Sanne Udsen
