Produkternes enkle former og rene linier med mønstre i stærke farver lægger op til alsidig brug. Hver ting står fint alene og kan samtidig mixes med de ting man har i forvejen. Helbak-kollektionen består af forskellige produkter til hjemmet; kopper, skåle, tallerkner, kander og vaser. Dekorationerne lægges på i hånden således at mønstre og farver varierer fra det ene produkt til det andet, og hvert enkelt produkt er unikt.