Rosendahls tesæt i Grand Cru serien står vagt om te-nydelsen, som en ceremoni, der involverer alle sanser. Men ceremonien sker inden for nutidens udtryk...
Kejserens tepotte
En kande te er så meget mere end en varm drik. Engang var tedrikning en cere¬mo¬ni, som tog meget, meget lang tid og involverede alle sanser. Selve teen ville kejseren af Kina nyde fra rigt dekorerede, papirtyndt og næsten gennemsigtigt porcelæn.
De store ceremonier er ikke i vor tid, for det er der ikke tid til. Men alligevel ønsker vi, at oplevelsen af at nyde nektaren af de fine blade skal være en æstetisk nydelse for alle sanser. For at imødekomme dette ønske introducerer Rosendahl nu sin Grand Cru teserie, en smuk tekande i elfenbenshvid bone china porcelæn og tekopperne med underkopper i samme materiale.
Som i kejserens tid er tekanden dekoreret. Ikke med farver, men i den skandinaviske stilrene og minimalistiske ånd, hvor enkelheden i formen er selve kunsten.
Og dog… kejserens porcelænsmagere arbejdede meget med forskellig tykkelse i porcelænet for derved at fremtrylle motiver. Det har Rosendahls designere også gjort med den ny Grand Cru kande og kop¬per¬ne dertil.
Fire steder fra kandens og koppens bund og til halvt op på midten strækker sig de fire riller, som er Grand Cru-stregerne. Bredere og dybere nederst, smallere og mindre dybe op mod midten. Umiskendeligt nutidens formgivning, Grand Crus unikke adelsmærke.
Tekandens vejledende udsalgspris er 399,75 kr.
Tekoppen med underkop koster 149,75 kr.