Mow Livings farverige og originalt designede boligtekstiler har udspring i hensynet til mennesker og miljø ...
Boligtekstiler i økologisk dyrket bomuld
Designfirmaet MOW Living, som siden 2004 har overrasket og begejstret forbrugerne med farverige og originalt designede boligtekstiler, tager nu den fulde konsekvens af firmaets ambition om at producere efter principper, der har udspring i hensynet til mennesker og miljø.
Med få undtagelser dyrkes bomuldsmarker i dag efter aldeles konventionelle metoder, som baserer sig på kunstgødning og pesticider. De færreste gør sig klart, at bomuldsdyrkningen tegner sig for en fjerdedel af verdens insekticidforbrug og mere end en tiendedel af pesticidforbrug, til trods for at det samlede dyrkningsareal udgør mindre end tre procent af verdens landbrugsarealer.
Knap fem procent af bomuldsmarkerne er omlagt til økologisk produktion, og med et meget optimistisk skøn vil op mod halvdelen af dyrkningen være økologisk indenfor fem år. Men i Mow Living ser de ingen grund til at vente.
"Det er da muligt, at der er positive udsigter, men miljøbelastningen i ventetiden er enorm. Derfor omlægger vi nu hele produktionen af vores kollektion", fortæller Katrine Mow.
Sammen med Kristian Jakobsen har hun skabt succes med en farverig kollektion af pudebetræk, sengetøj, forklæder, viskestykker, dækkeservietter, hagesmække og legetæpper. Og Mow Livings muntre og af og til frækt humoristiske design har i særdeleshed vakt opmærksomhed ikke mindst blandt det unge publikum. Et publikum, der fra januar kan glæde sig over at se og sanse, hvordan økologi og design kan følges smukt ad.
Nærmeste forhandler findes på
Kategori: Bolig & Design
