Kakao for voksne

Kakao for voksne 

Opskrifter til en kølig dag: Varm kakao med fransk appelsinlikør og lune, hjemmebagte croissanter.

Kakao med cointreau 

Ingredienser til 8 kopper:

  • 1 l mælk
  • 100 g kakao
  • 100 ml. coitreau

Tilberedning:

  • Varm mælken og kakaoen indtil den er varm.
  • Hæld den på en fin termokande og tilsæt cointreauen.
  • Server den direkte fra termokanden. 

Lune og luftige croissanter

(12 stk.)

Ingredienser:

  • 25 g gær (½ pakke)
  • 2 ½ dl mælk
  • 500 g hvedemel
  • 200 g blød smør
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 125 g køligt smør til indrulning
  • æg til pensling

Sådan gør du:

  • Gæren smuldres i en lille skål og røres ud i fingervarmt mælk
  • Hæld melet i et stort dejfad
  • Smuldr det bløde smør i melet og rør det til en grynet masse
  • Tilføj mælken med den udrørte gær, salt og sukker og ælt dejen til den er blød og smidig
  • Stil dejen tildækket til hævning et køligt til dobbelt størrelse
  • Tag dejen ud, og rul til en aflang plade på et melet bord. 
  • Skær smørret i meget tynde skiver, og fordel dem på den ene halvdel 
  • Fold den anden halvdel af dejen over 
  • Rul dejen ugen igen og fold over. Gentag 3-4 gange
  • Sørg for hele tiden, at have lidt mel på bordet
  • Rul til sidst dejen ud og skær den ud i 12 trekanter
  • Rul til horn fra den brede ende
  • Stil dem på en plade med sammenføjningen nedad. 
  • Lad dem efterhæve til dobbelt størrelse
  • Pensl med æg 
  • Bag dem på næstnederste rille i en 225° varm ovn i 15-20 minutter 
  • Afkøles på rist og nydes lune
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
^