Gensyn med brideshead

gensyn med brideshead

Gensyn med brideshead 

Måske husker du BBC’s miniserie "Gensyn med Brideshead" fra 1981 med bla. Jeremy Irons. Nu kommer filmen med bla. Emma Thompson ...

Titel: Gensyn med Brideshead
Medvirkende: Matthew Goode, Ben Whishaw, Hayley Atwel, Emma Thompson mfl.
Premiere: 26. September 2008



Gensyn med Brideshead er den stemningsmættede og gribende historie om forbudt kærlighed, tabt uskyld og aristokratiets forfald i England i tiden op til Anden Verdenskrig. Den unge middelklassedreng Charles Ryder involveres i den aristokratiske familie Marchmain over en periode på 20 år, og vi følger især hans forhold til bror og søster, Sebastian og Julia.

Charles møder den flamboyante Sebastian Flyte på Oxford Universitetet, og han introduceres til Sebastians verden af dekadence, rigdom og uacceptabel opførsel. Da Charles tages med til det smukke Brideshead, Sebastians barndomshjem og familiens gamle herresæde, forføres han både af Sebastian og den glamour og storslåede skønhed, som han aldrig selv har kendt til under den jævne opvækst i London.

Henover en vidunderlig sommer nyder Charles og Sebastian hinandens selskab og de luksuriøse rammer, som Brideshead leverer. De smager alverdens vine, holder picnic ved søen og bader i den grandiose fontæne, som står foran indgangen til Brideshead. Undervejs forelsker Sebastian sig i Charles, og han vil have sin nye ven for sig selv, uden familiens indblanding. Charles er imidlertid blevet forgabt i Sebastians smukke søster Julia. Familien Marchmain accepterer Charles, men kun på overfladen. I takt med at Charles involverer sig følelsesmæssigt dybere og dybere i den gamle familie, står det klart, at Charles’ ateisme ikke kan forenes med familiens strengt katolske tilhørsforhold, opretholdt af den allestedsnærværende matriark Lady Marchmain.

Charles inviteres med til Venedig, hvor han præsenteres for Lord Marchmain, Sebastian og Julias livfulde og hedonistiske fader. Lord Marchmain har forladt sin kone og Bridesheads formelle rammer til fordel for Venedigs vitalitet og sin italienske elskerinde Caras lidenskab. Ansporet af byens fyrige atmosfære antændes tiltrækningen mellem Charles og Julia, og i en af Venedigs mange små smøger deler de et første kys. Men den forvirrede og usikre Julia løber væk kort efter. Charles opdager, at Sebastian har set hele det intime optrin og indser, at forholdet mellem dem aldrig bliver det samme.

Tilbage i England knuses Charles’ håb om et forhold til Julia af Lady Marchmain, som på ingen måde kan overkomme de religiøse og sociale skel. Charles inviteres dog til Julias 21 års fødselsdagsfest på Brideshead, men mest som anstandsdame for Sebastian, der efterhånden er helt forsumpet i alkoholisme. Charles’ glæde ved at gense Julia ødelægges, da Lady Marchmain annoncerer Julias forlovelse med den canadiske forretningsmand Rex Mottram. Charles er sønderknust, og den ulidelige aften ender brat, da den overordentligt fulde og deprimerede Sebastian braser ind i balsalen og erklærer sit had til familien og Charles, som han føler har svigtet deres venskab. Lady Marchmain bortviser Charles fra Brideshead.

To år forløber, hvor Charles intet hører om familien Marchmain, indtil en dag, hvor han overraskende får besøg af Lady Marchmain. Hun beder ham desperat om at gøre et forsøg på at hjælpe Sebastian hjem fra Marokko, hvor hun frygter, at han blot drikker sig selv ihjel. Sebastian rejser derned og beder indtrængende Sebastian om at komme hjem. Men Sebastian har, på trods af sygdom og alkoholens tydelige tæring, fundet en slags fred, så han nægter at rejse hjem. Charles tager afsked med sin ven og mister igen kontakten til familien Marchmain. Han opnår international succes som kunstmaler og gifter sig med Celia, en ung, kendt kvinde fra selskabslivet.

I 1935 vender Charles tilbage til England efter en ekspedition ind i Sydamerikas jungle. Han møder tilfældigt Julia. Ingen af dem er lykkelige i deres ægteskaber og de indser, at de er hinandens sande kærlighed. Endelig ser det ud til, at Julia, og ikke mindst Brideshead, er inden for Charles’ rækkevidde.

Charles og Julia vender tilbage til Brideshead for at diskutere ophævelsen af ægteskabet mellem Julia og Rex. Julia overhører mændenes forhandlinger, og er skuffet over, hvordan de nærmest indgår en bytteaftale, hvor Rex får et par af Charles’ værdifulde billeder for at lade Julia slippe ud af ægteskabet. Rex pointerer, at et nyt ægteskab for Julia aldrig vil blive accepteret af den katolske kirke. På trods af dette, gør det lykkelige par klar til at rejse rundt i Europa sammen, men de når ikke at komme afsted, før Lord Marchmain ankommer til Brideshead. Han er svagelig og er kommet for at dø i familiens hus. Charles ved jo, at den gamle mand har vendt ryggen til den katolske kirke og begriber ikke familiens insisteren på at lade Lord Marchmain få fred med Gud på dødslejet. Alligevel, til slut, bukker Lord Marchmain under for familiens pres og Guds vilje, og han udånder på Brideshead.

Julia er dybt berørt af faderens død og hans accept af den katolske Gud under den sidste olie. Charles må indse, at hun aldrig kan frigøre sig fra sin katolske opvækst, og Julias følelse af synd og ønske om at være nær Gud, gør at hun aldrig i sandhed kan blive hans. Charles forlader Brideshead og går en ensom fremtid i møde.

Under Anden Verdenskrig føres Charles tilbage til Brideshead, som i krigstiden bruges som militærbase. Han vandrer rundt på det gamle herresæde og genkalder sin turbulente og passionerede historie med familien Marchmain og den tabte kærlighed. Imens fyldes Brideshead med soldater og krigsmateriel, og således undergår huset også sin egen transformation til en moderne og mindre privilegeret tid, hvor der ikke er plads til et dekadent paradis som Brideshead.

Vindere
Vind Karolines store picnic & tapas bog 

Her er bogen til dig, der gerne vil diske op med lækkerier, tapas eller brunch, når familie og venner kigger forbi.

Læs mere
Vindere
Vindere af Tassimo Vivy 

Her er de heldige vindere af Tassimo Vivy maskinen: Lisbeth Brünings fra København K og Gitte Bølling fra Aalborg Øst. Tillykke !

Læs mere
Vindere
Vindere af "Det søde" 

Hjertelig tillykke til J.T.Jensen fra Esbjerg V, Martin Ludvigsen fra Tåstrup og Elin Jensen fra Roskilde, som alle har vundet Lisbeth Tordendahls nye kagebog "Det søde - sundhed & nydelse".

Læs mere
Vindere
Vindere af Familien på dvd 

Hjertelig tillykke til Mette Lorenzen fra Augustenborg, Annie Villumsen fra Søborg, Maibritt Kim Mikkelsen fra Helsinge,Bettina Randahl Bigum

fra Smørum, som alle har vundet filmdramaet Familien på dvd.

Læs mere
Vindere
Vindere af Derma Sun 

Tillykke til Jannie Alkalai-Johnsen fra København S, Lolita Baumgartner fra Ballerup, Charlotte Kelly fra Munkebo og Gitte Calov fra Brønshøj, som har vundet solprodukter fra Derma Sun.

Læs mere
Vindere
Naturalmanak 

Tillykke til de heldige vindere af Søren Espersen og Claus Meyers Naturalmanak.

Læs mere
Vindere
Fading Gigolo 

Se den charmerende film Fading Gigolo. Filmen handler om boghandleren Murray, som i sin pengenød lokker sin ven, den midaldrende Fioravante, til at arbejde som gigolo. Imens agerer Murry alfons ...

Læs mere
Vindere
En du elsker 

Tillykke til Camilla Thisted-Widtfeldt fra Horsens, Jane Pawelczyk fra Randers C, Pia Alø Visser fra Hvidovre og Tina Clausen fra Odense N, som hver har vundet 2 x biografbilletter til filmen ...

Læs mere
Vindere
Begynderyogabogen 

Tillykke til Pia Jagtman fra Roskilde og Louise Boes fra Aalborg, som har vundet Karen Pallisgaard dejlige bog Begynderyogabogen ..

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^