Jernmangel

Jernmangel

Jernmangel 

Træthed, tristhed, hovedpine og svimmelhed kan være symptomer på jernmangel...

Hvorfor behøver kroppen jern?
Jern er en vigtig bestanddel i proteinet hæmoglobin, som er de røde blodlegemers farvestof. De røde blodlegemer transporterer ilt fra lungerne til alle dele af kroppen og tager kuldioxid med sig tilbage til lungerne.

Hvad er jernmangel og blodmangel?
Jernmangel forekommer, når kroppen får mindre jern end den forbruger. Kroppen anvender først det jern, der allerede findes lagret i kroppen. Dette gør, at dannelsen af røde blodlegemer kan fortsætte uændret i et stykke tid. Hvis jerndepoterne forbliver i underskud tilstrækkeligt længe, løber kroppens jernforråd tør. Så har man jernmangel, dvs. tomme jernforråd, men endnu ikke blodmangel (anæmi). Nydannelsen af røde blodlegemer forværres, hvis jerndepoterne fortsætter med at være i underskud. Først bliver de røde blodlegemer små og blege, siden formindskes deres antal. Derefter synker blodværdien og man får blodmangel. Blodets evne til at optage ilt hæmmes og fører til, at cellerne i kroppen ikke kan producere tilstrækkeligt med energi. Som regel føler man sig derfor træt og svag.

Hvorfor får man jernmangel?
Man kan få jernmangel af flere grunde:
• Øget behov: I visse perioder i livet når man vokser meget, f.eks. i teenageårene og under en graviditet, øges kroppens behov for jern.
• Blodtab: Hvis man mister meget blod, f.eks. under kraftig menstruation eller bloddonation, behøver man ofte ekstra jern.
• For lidt jern i kosten: Ensidig eller dårlig kost kan lede til jernmangel. Dette kan gælde f.eks. vegetarer, ældre mennesker og unge.
• Formindsket optag: Visse sygdomme kan forhindre kroppens evne til at optage jern.

Hvem har brug for jerntilskud?
Jernmangel er et meget almindeligt problem. De som især har risiko for at få jernmangel er menstruerende kvinder, og blandt disse har 7-8% blodmangel (anæmi). Også gravide og ammende har øget risiko for at få jernmangel, ligesom teenagere, vegetarer, bloddonorer, ældre personer og meget aktive motionister.

Hvordan mærker man, at man lider af jernmangel?
De almindeligste symptomer er:

- Træthed
- Modløshed/depression
- Formindsket fysisk præstationsevne
- Dårlig koncentrationsevne
- Hovedpine
- Hjertebanken
- Svimmelhed
- Bleghed

Det kan du gøre
Hvis man har mistanke om, at man har jernmangel, bør man søge læge. Diagnosen jernmangel eller blodmangel (anæmi) stilles ved at mætte hæmoglobin- og ferritinværdien. Dette gør man ved at tage en blodprøve.
Lad være med at tage jerntilskud uden at konsultere din læge, for det er vigtigt at finde årsagen til, hvorfor man lider af jernmangel, så det kan blive behandlet på den rigtige måde og med den korrekte mængde jern.

Vitaminer & mineraler
Natrium 

Natrium indvirker på knogle- og muskelfunktion. Indvirker samtidig på blodtrykket og produktionen af mavesyre.Natrium findes især i: ● Havsalt.● Natron.● Spegepølse.Mangelsymptomer:Mangel er sjælden, de fleste mennesker får derimod for meget.● Krampe.● Dehydrering.● Lavt blodtryk.● Tørhed i munden.●…

Læs mere
Vitaminer & mineraler
Zink (antioxidant) 

Zink bruges til vækst, hud, sårheling. Medvirker desuden i reguleringen af blodsukkeret.Zink findes især i: ● Kød. ● Ost. ● Mælk. ● Fuldkornsprodukter.Mangelsymptomer:Zinkmangel ses næsten aldrig i Danmark. Udpræget zinkmangel giver:● Nedsat vækst.● Hårtab.● Hudforandringer.● Dårlig sårheling.●…

Læs mere
Vitaminer & mineraler
Det gode E-vitamin 

Ny amerikansk undersøgelse viser at E-vitamin kan bremse væksten lungekræftceller...

Læs mere
Vitaminer & mineraler
Overforbrug af vitaminer kan give fosterskader og knogleskørhed 

Fødevarer med tilsatte vitaminer og mineraler kan i forkerte mængder være direkte skadelige for helbredet

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^