Savner nærvær

Hej brevkasse.
Jeg skriver fordi mit ægteskab er dødt. Vi har været gift snart 35 år, men vi har ikke noget sammen mere - ej heller sex. Jeg har ikke lyst, da gnisten er væk. Der er ingen ømhed, nærhed, søde ord eller opmærksomhed fra hans side. Sådan har det været de sidste 10 år. Jeg føler kun vi er venner. Vi kan ikke, og har aldrig kunne, snakke sammen om følelser. Så vi går bare op og ned af hinanden, og passer hver vores ting.
Jeg har mit arbejde, men han sidder derhjemme og er gået på pension. Jeg føler, vi er vokset fra hinanden, men har det svært ved at gå, fordi det er så mange år vi har været sammen.
Hvad gør jeg? Jeg kan mærke, at jeg har et kæmpe behov for frihed og måske finde en, som kan give mig det jeg savner.
Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du tænker, når du nu har læst beskrivelsen af min situation.

_______________________________


Tak for din mail, hvor beder om mine tanker omkring dit liv i et ægteskab, der er helt gået i stå.
I brevet beskriver du, hvordan I bare går ved siden af hinanden, uden at vise hinanden nogen form for omsorg og følelser. I har aldrig talt om følelser, og du føler, at I på alle måder er vokset fra hinanden. I har været gift i 35 år og, som du skriver, er det naturligvis svært for dig at gå fra din mand, som nu sidder hjemme hele dagen, efter at han er gået på pension.
Du skriver at du længes efter frihed og måske efter at finde en, der kan give dig noget af den nærhed du savner. Og jeg må medgive dig, at jeg også tænker, at du lever i en meget fastlåst situation.
Det kan være, at du synes, at du allerede har prøvet alt for at tilføre jeres forhold både mere liv og følelser. Derfor mener jeg, at tiden er inde til at sætte jeres situation på spidsen og få klarhed over, hvorvidt I begge føler, at alle følelser for hinanden er væk. Du skriver ikke noget om, hvorvidt I har fået talt ud om jeres situation, men det må du simpelthen forlange at I for gjort nu.
Du må fatte mod til, at forlange en samtale om, hvordan I kan få det bedre. Du må gøre din mand klart, at du ikke kan fortsætte på denne måde, det er livet for kort til. Så enten finder I sammen ud af, om der er noget at bygge på, eller om I måske hver især skal skabe jer et nyt liv, hver for sig. Måske kan I fortsætte med at være venner, selv om I får hver sit liv. I har jo været sammen så længe, og på den måde vil din mand måske føle sig mindre ladt i stikken.
Du er nødt til at være meget klar i mælet og forlange, at din mand tager stilling til jeres situation, hvor I følelsesmæssigt lever sammen som zombier og uden at give hinanden, det I hver i sær har behov for. Han bliver nødt til at forstå, at du savner og har brug for nærhed, fysisk kontakt og fortrolighed. Som menneske kan man nemt komme til at føle man falmer, hvis man ikke bliver rørt ved og føler sig elsket og værdifuld.
Du må gøre din mand klart, at det kan få store konsekvenser, hvis din han ikke vil gøre en indsats for at vække jeres forhold til live. Du må gøre ham klart, at det er et krav for at fortsætte sammen.
Hvis du ikke kan opnå, at der sker nogen ændring i positiv retning, må du gøre op med dig selv om du kan leve videre på en måde eller om du har modet og den nødvendige livskraft til, at starte et nyt livgivende liv. Begge muligheder kræver meget af dig, men det er også krævende at stå op hver dag til et liv sammen i et helt dødt forhold.
Der er mange ægtefolk, der mest bliver venner med årene, men selvom sexlysten er forsvundet, kan forholdet stadig bygge på, at man er omsorgsfuld og kærlig overfor hinanden. En sådan livsændring, som du nu står overfor, har omkostninger, men bare at lade stå til og fortsætte som nu, er måske den allerstørste omkostning.
Kom nu i gang med at tage hånd om jeres ægteskab, inden du helt mister troen på, at der også er et liv for dig!