P-pillens historie

I maj 1960 godkendte det amerikanske sundhedsministerium salget af en svangerskabsforbyggende pille, et middel, der uden diskussion fik en større indflydelse på det amerikanske end noget andet i historien. I løbet af de næste fem år havde seks millioner amerikanske kvinder gjort pillen til et dagligt ritual. Forandringen var bemærkelsesværdig, for det var verdens første præventionsmiddel, som satte kvinden i stand til at bestemme over sin egen krop.

Ti år før havde forestillingen om, at kvinder kunne tage en pille, nærmest ligesom en aspirin, for at forebygge svangerskab, virket latterlig. Tredive amerikanske stater havde stadig love, der forbød salg af svangerskabsforbyggende midler, og det meste af den medicinske og videnskabelige verden var alt for nervøse til at involvere sig i forskningen af nye former for fødselskontrol.

Det var den da 71-årige kvindesagsforkæmper Margaret Sanger, der hele sit liv havde arbejdet for fødselskontrol, der omsider fandt en forsker, der var villig til at involvere sig i forskningen. Fødselslægen Gregory Pincus manglede bare pengene. Det samme gjorde Margaret, indtil hun fandt sammen med den 78-årige uhyre velhavende Katherine McCormick, der lovede at betale regningerne. Pincus overtalte et medicinalfirma til at løbe risikoen for at sende midlet på markedet, og overtalte ligeledes den højt respekterede katolske, gynækolog John Rock til at lave feltstudierne.

Folkene bag pillen forventede voldsom kritik, da pillen kom på markedet, men der var forbløffende få protester, og millioner af kvinder strømmede til lægen for at få recept på mirakelpillen. Den værste og mest vedholdende kritik kom fra den katolske kirke. John Rock var troende katolik, men han var også overbevist om, at kun et godt sexliv holdt sammen på et ægteskab, og han blev en af p-pillens stærkeste fortalere. Han forsøgte at overbevise den katolske kirke om, at pillen var en form for naturlig svangerskabsforebyggelse og blev fortvivlet, da det ikke lykkedes ham.

Vejen til p-pillen var ikke blevet gennemført uden fejltagelser. I deres hastværk for at få pillen på markedet begik Pingus og Rock nogle fatale fejldispositioner. De lavede massive medicinske forsøg med pillen på kvinder i Puerto Rico uden at fortælle kvinderne om eventuelle bivirkninger. De affærdigede også klager over kvalme, svimmelhed, hovedpine, mavepine og opkastninger som uvæsentlige. Dette hastværk viste sig at blive en alvorlig trussel mod de kvinders helbred, som var begyndt at tage p-pillen i begyndelsen af 1960’erne. Men uagtet helbredsproblemer og bivirkninger, så har p-pillen medført en social revolution, som ingen anden medicinsk landvinding før eller siden har affødt.