Graviditetstanker ? Husk folsyre!

Kategori: Gravid

Graviditetstanker ? Husk folsyre!

Graviditetstanker ? Husk folsyre! 

Ikke alle kvinder, der planlægger graviditet, følger myndighedernes anbefaling og tager et tilskud af folsyre....

B-vitaminet folsyre kan nedsætte risikoen for at føde et barn med medfødte misdannelser. Men ikke alle kvinder, der planlægger graviditet, følger myndighedernes anbefaling og tager et tilskud af folsyre. Derfor følger Fødevarestyrelsen op på sidste års oplysningskampagne om folsyre, der skal få kvinderne til at huske rådet.

Forskning har vist, at folsyre spiller en vigtig rolle i forhold til at forebygge neuralrørsskader.
Skaderne opstår, hvis fostrets neuralrør ikke lukker sig på 22. til 29. dagen efter befrugtning. Det kan fx være rygmarvsbrok, der kan give alvorlige handicaps. Skaderne på neuralrørssystemt kan også medføre, at barnet dør før eller umiddelbart efter fødslen.

I 2004/2005 blev der registreret ca. 90 børn årligt i Danmark med neuralrørsdefekt (levendefødte, dødfødte og aborter efter 12. uge). Risikoen for at føde et barn med en neuralrørsdefekt mindskes væsentligt – formentlig med op til 40 %, hvis kvinderne tager et dagligt tilskud folsyre, fra de planlægger graviditet og de første 12 uger af graviditeten.

"Tallene viser, at risikoen for at føde et barn med neuralrørsdefekt heldigvis er meget lille. Men fordi det er så alvorlig en lidelse for både barnet og den familie, det fødes i, sætter Fødevarestyrelsen igen i år ind med oplysning om folsyrens forebyggende virkning på misdannelser. Hvert år er der nye førstegangsgravide, der bør kende til rådet", siger Else Molander, som er kontorchef for ernæringskontoret i Fødevarestyrelsen.

Folsyre findes i de fleste fødevarer. Spinat, broccoli, kinakål og bælgfrugter har et særligt højt indhold, men også brød, gryn og de fleste frugter og grønsager indeholder folsyre. Men det er vanskeligt at få dækket hele behovet via kosten. Derfor bør kvinderne tage et dagligt tilskud på 400 mikrogram folsyre.

Gravid
Flere mænd kan ikke blive fædre 

Fire ud af ti mænd har så dårlig sæd, at de kan få problemer med at få børn. En tredjedel af alle danske mænd mellem 38 og 43 år lever i dag uden børn...

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^