I hans bog ’The Breast Cancer Cookbook’, der netop er udkommet på dansk under titlen ’Brystkræftkogebogen’, skriver han, at man anslår, at hele 9 procent af kræfttilfældene kunne undgås, hvis folk ændrede deres kost.
”Ingen enkeltstående faktor er årsag til kræft eller beskytter mod kræft. Der er mange faktorer, som spiller ind, men omkring 30 procent af kræftformerne og deres følgesygdomme er påvirket af fem adfærdsmæssige risikofaktorer: Den daglige kost, højt BMI, for lidt frugt og grønt i kosten, ingen fysisk aktivitet og forbrug af tobak og alkohol” skriver Keshtgar, som opfordrer brystkræftramte samt kvinder der har en øget arvelig disposition for at udvikle brystkræft, til at sætte sig ind i kosten og livsstilens betydning for sygdommen.
”Globale studier af geografiske forskelle på forekomsten af brystkræft ar lært os en masse om indflydelsen fra kost og livsstil. For eksempel er der ca. tre gange så mange brystkræfttilfælde i Nordeuropa som i Østasien. Undersøgelser af befolkninger, der migrerer fra områder med lav risiko for brystkræft til områder med høj risiko for brystkræft, har vist, at risikoen for at få sygdommen vokser til værtsnationens niveau i løbet af få generationer. Det tyder klart på, at faktorer som kost, livsstil og miljø medvirker til risikoen for brystkræft” skriver Keshtgar, og tilføjer, at der fx er videnskabelig dokumentation for, at kosten omkring Middelhavet mindsker risikoen for brystkræft.
I sin bog gennemgår Keshtgar, i samarbejde med Miriam Dwek, der leder brystkræftafdelingen på University of Westminster, kostens og livsstilens indflydelse på kræftsygdom og ser nærmere på de særlige forbindelser, der, videnskabeligt set, er dokumenteret mellem kost og brystkræft. Bogen får også punkteret nogle af de myter, der de senere år er opstået omkring enkelte fødevarers rolle i forbindelse med udvikling og forebyggelse af kræft. Her fastslår Keshtgar blandt andet, at der ingen videnskabelige beviser er for, at fx kulhydrater, mælk eller mejeriprodukter øger risikoen for brystkræft.
I bogen ser Keshtgar også nærmere på de videnskabelige studier af sammenhængen mellem brystkræft og indtag af blandt andet fedtstoffer, soja, kaffe og kostfibre. Mens resultatet af nogle studier er tydelige, så er andre ikke helt så entydige. Det gælder blandt andet for indtaget af kød og fjerkræ. Her vurderer Keshtgar, at ikke-forarbejdet kød og fjerkræ bør inkluderes i kosten i moderate mængder, selvom de studier der findes af sammenhængen mellem indtag af kød og udvikling af brystkræft, mangler at blive studeret nærmere.
