Sådan forebygger du blærebetændelse

Kategori: Sundhed

Sådan forebygger du blærebetændelse 

Rigtig mange kvinder døjer med urinvejsinfektioner. Samtidig er behandling af blærebetændelse et af de områder, hvor der bliver brugt mest antibiotika, hvilket er med til at øge risikoen for antibiotikaresistens. Derfor sætter Sundhedsstyrelsen med kampagnen 'Antibiotika med omtanke' fokus på, hvad kvinder selv kan gøre, for at forebygge blærebetændelse - og derved kan mindske risikoen for at skulle i behandling med antibiotika.

Kvinder under 30 og over 60 år

Ifølge Statens Serum Institut bliver halvdelen af alle danske kvinder ramt af blærebetændelse én eller flere gange i løbet af livet. Det gælder især kvinder under 30 og over 60 år. Urinvejsinfektioner behandles traditionelt med antibiotika, men da antibiotikaresistens er en af tidens store trusler mod folkesundheden, er det vigtigt, at antibiotika bruges med omtanke.

Med kampagnen 'Antibiotika med omtanke' udgiver Sundhedsstyrelsen konkrete råd om, hvad man selv kan gøre for at forebygge, at man får blærebetændelse, blandt andet i forbindelse med overgangsalderen.

”Hos kvinder kan de forandringer, der kommer i forbindelse med overgangsalderen gøre, at slimhinden i urinrøret blive mere tør og tynd, og dermed mere modtagelig for bakterier. Et af rådene er at drikke rigeligt med væske i løbet af dagen, fordi det kan være med til, at bakterierne bliver skyllet ud”, siger afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Asja Kunøe.

Husk de tre råd

Et andet hovedbudskab i kampagnen er, at hvis man har symptomer på blærebetændelse, skal man kontakte sin læge, blive undersøgt og tage en snak om eventuel behandling. Ifølge Sundhedsstyrelsen er antibiotikabehandling ikke altid nødvendig, også selvom man har symptomer på blærebetændelse. Tre gode råd udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, kan ofte fjerne betændelsestilstanden og forebygger nye tilfælde af blærebetændelse:

  1. Drik rigeligt og skyl bakterierne væk
    Bakterier har sværere ved at tage fat, hvis du tømmer blæren jævnligt. Drik ofte og rigeligt - gerne 1-2 liter i løbet af dagen. Så skal du oftere på toilettet, og når du tisser, skyller du bakterierne ud. Al slags væske tæller med, også kaffe og te.
    Man hører ofte, at tranebærsaft kan hjælpe. Der er dog ikke videnskabeligt belæg for, at tranebærsaft kan kurere blærebetændelse. Men det er lige så godt som alle andre typer væske og tæller med i dit ’væskeregnskab’. Hvis du drikker et glas væske ca. hver 3. time i dine vågne timer, svarer det omtrent til 1 liter om dagen.
  2. Giv dig tid når du tisser
    Hvis du skynder dig, når du er på toilettet eller har svært ved at tømme blæren helt, kan der stadig være urin tilbage i blæren. Det kan danne grobund for bakterier. Så husk at give dig god tid, når du tisser, og vent til sidste dråbe er ude. Du kan også rejse dig op, gå lidt rundt og sætte dig igen. Kontakt din læge, hvis du har mistanke om, at din blære ikke tømmer sig helt.
    Lav knibeøvelser jævnligt, så trænes bækkenbunden, og det bliver lettere at tømme blæren.
    Alle kvinder vil med alderen få en slappere bækkenbund. Tilstanden ses hyppigere hos kvinder, hvis bækkenbund har været belastet af fx graviditeter og fødsler, overvægt, dårlige vandladningsvaner, forstoppelse og manglende træning. Hormonelle forandringer efter overgangsalderen kan også have stor betydning.
  3. Hold dig ren og tør forneden
    Vask dig dagligt med vand og brug evt. en type sæbe, der er beregnet til intimbrug og gerne uden parfume, spørg evt. på apoteket. Hvis du bruger engangsklude til at vaske dig forneden, så skyl den grundigt flere gange under vasken. Vær opmærksom på, at engangsvaskeklude ikke egner sig til genbrug. Skift håndklæder regelmæssigt. Bruger du bind eller bleer, så husk at skifte dem, når de er fugtige - og mindst 3 gange i døgnet. Vask dig også før og efter sex.
    Det er ofte ens egne tarmbakterier, der forårsager blærebetændelse. Når man er på toilettet, er det derfor en god ide at tørre sig forfra og bagud. Det mindsker risikoen for at få bakterier fra endetarmen over i urinrøret.
    Efter overgangsalderen kan slimhinderne blive mere tørre, og risikoen for rifter og irritation i forbindelse med sex stiger. Glidecreme kan afhjælpe tørhed i skeden og nedsætte risikoen for rifter. Hvis du har meget tørre slimhinder og mange gener på grund af det, så tal med din læge om brug af østrogenbehandling. F.eks. kan vaginal østrogenbehandling gøre slimhinderne tykkere og mere modstandsdygtige over for både rifter og bakterier.

 

Sundhed
KETO-diæt: Derfor kaldes KETO en mirakelkur  

Har man ønske om at tabe sig, så har man nok overvejet en kostomlægning jf. KETO-diætens principper. En diæt fattig på kulhydrater og rig på fedt og protein, har nemlig vist sig at være en særdeles effektiv slankekur. Det er samtidig en diæt-form, der synes at appellere til de mange. Det bekræftes…

Læs mere
Sundhed
Husker du pausen? 

Afspænding, zoneterapi, massage eller bare en kort meditation. I en travl hverdag, er det nemt at glemme pausen, men de fleste har oplevet, hvordan selv et lille hvil midt på dagen kan have en næsten magisk virkning og betyde, at man får en helt ny energi og overskud til få løst resten af dagens…

Læs mere
Forår
Vi cykler til arbejde 2023: Jernheste med forårsfornemmelser 

I maj afvikles igen i år 'Vi cykler til arbejde'-kampagnen. Her forventes det, at mere end 100.000 jernheste med forårsfornemmelser vil give ekstra travlhed på landets cykelstier og veje, når ruten til og fra arbejde skal tilbagelægges.

Læs mere
Sundhed
Hjerteforeningen: Børn og unges nikotinforbrug eksploderer 

Hver tredje danske ung mellem 15-29 år enten ryger eller er forbruger af et nikotinprodukt. Det fremgår af rapporten §Røg, som samtidig viser, at en stigende andel af de 15-17-årige ryger cigaretter. Derfor er det essentielt, at prisen på cigaretter hæves til mindst 100 kroner hurtigst muligt, da…

Læs mere
Sundhed
Salget af sukkerfri sodavand er eksploderet – men er det godt for danskernes sundhed? 

I takt med at bryggerierne tilbyder flere varianter a sukkerfrie sodavand, er forbruget steget markant, skriver Bryggeriforeningen. Det er jo godt for bryggerierne, men er det også godt for danskernes sundhed?

Læs mere
Sundhed
Sommertid 2023 - Skal uret stilles frem eller tilbage? 

I slutningen af marts eller begyndelsen af april går vi over til sommertid. Her skal uret stilles en time frem, hvilket betyder, at dagen begynder en time tidligere, og man 'snydes' for en times søvn.

Formålet med sommertid er at spare energi ved at udnytte dagslyset bedre, men for mange…

Læs mere
Spiritualitet
Kroppens egen smertelindring - lær metoden  

Man kan have held til selv at lindre en let hovedpine, ved at aktivere kroppens egen smertelindring, endorfiner. Endorfiner udløses normalt i forbindelse med hård træning, løb, latter og sex, men også akupunktur og zoneterapi kan aktivere stoffet.

Læs mere
Sundhed
Hjerteforeningen: TikTok-videoer påvirker børn og unges indtag af usunde fødevarer 

TikTok, Instagram, Facebook, Snapchat, BeReal. De sociale medier er mange, og efterhånden er børn og unge til stede på langt de fleste platforme. Her går det lynhurtigt, og for forældre kan det være svært at følge med og guide – og børnenes forbrug af sociale medier har desværre en usund slagside.…

Læs mere
Sundhed
Forskning: Sammenhæng mellem brug af afføringsmidler og demens 

Et stort videnskabeligt studie, der netop er publiceret i det anerkendte, amerikanske tidsskrift Neurology®, peger på, at mennesker, der regelmæssigt bruger håndkøbspræparater til behandling af forstoppelse, har en øget risiko for at udvikle demens.

Læs mere
Sundhed
Forsker: Sådan bliver du fri af din sukkerafhængighed 

Sukkersøde sager kan være dejlig forkælelse i ny og næ, problemet er at trangen til sukker, og den tilfredsstillelse som sukker giver, kan blive en afhængighed, skriver Anette Sams, farmaceut, forsker, og forfatter til bogen 'Sandheden Om Sukker'.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^