Undersøgelse af de psykologiske følger af fedme
Jo mere fedt, desto mere øges sandsynligheden for at udvikle en depression. Sådan lyder hovedkonklusionerne fra et nyt videnskabeligt studie gennemført af forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
"Vores undersøgelse indikerer, at fedtets placering på kroppen ikke har så stor indflydelse på depressionsrisikoen, som man måske kunne forvente. Det peger på, at det er de psykologiske følger af fedme, der fører til den øgede risiko for depression – og ikke den direkte biologiske effekt af fedtet. Hvis det modsatte var tilfældet, ville vi have set, at fedtet centralt på kroppen øgede risikoen mest, da det har den mest skadelige effekt rent biologisk," siger studiets sidsteforfatter læge Søren Dinesen Østergaard. Han er professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og er desuden tilknyttet Afdeling for Depression og Angst ved Aarhus Universitetshospital.
BMI duer ikke
Tidligere undersøgelser på området har overvejende brugt Body Mass Index (BMI) som mål for overvægt og fedme. BMI beregnes udelukkende ud fra kropsvægt og højde og er derfor et ret groft mål. Det tager hverken højde for om knoglebygningen er spinkel eller kraftig eller for muskelmassen.
"BMI er et unøjagtigt mål for overvægt og fedme. F.eks. vil mange elitesportsfolk med stor muskelmasse og lav fedtprocent have et BMI på over 25, hvilket er lig med overvægt ifølge den gængse definition. Det giver tydeligvis ikke rigtig mening. Derfor er det en styrke ved vores undersøgelse, at vi har kunnet zoome ind på den specifikke sammenhæng mellem mængden af kropsfedt og risikoen for depression," forklarer Søren D. Østergaard.
I undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Translational Psychiatry, har forskerne analyseret data, der indeholder information om sammenhæng mellem genvarianter og depression.
Med hjælp fra en ny metode
Søren Dinesen Østergaard fremhæver at undersøgelsen er særdeles væsentlig i lyset af den globale epidemi, hvor ca. 40 pct. af verdens voksne er overvægtige.
”Ud over de kendte fysiske konsekvenser af fedme, som f.eks. diabetes og hjertekarsygdom, så er der altså også en betragtelig, nu veldokumenteret, psykisk komponent, der skal håndteres. Det er endnu et argument for at komme fedme-epidemien til livs,” siger Søren Dinesen Østergaard og understreger, at det er vigtigt med en afbalanceret tilgang til emnet: ”Eftersom det formentlig primært er de psykologiske konsekvenser af fedme, som f.eks. negativt kropssyn og mindreværd, der øger risikoen for depression, må samfundets indsatser mod fedme ikke give anledning til udskamning, da det sandsynligvis vil være med til at øge risikoen for depression yderligere. Det er vigtigt at have med i overvejelserne, så man ikke gør mere skade end gavn i forsøget på at bremse fedme-epidemien,” siger Søren D. Østergaard.