Danske designklassikere
Mads Z - Mads Z Luxury Rainbow ring
Stof i metermål
Birk Denmark<BR>- Shampoo- og balsambar
Kategorier: Sundhed  -  Rejser

For mange rejsende, er en stor del af rejseoplevelsen at smage det lokale køkken og de lokale delikatesser og specialiteter. Især streetfood kan ofte være kilde til nogle helt ekstraordinære sanselige oplevelser, nye dufte og nye, spændende smagsoplevelser. Desværre udgør forholdene omkring hygiejne, opbevaring og tilberedning af maden her ofte et problem pga. de beskedne forhold.

Mindsk risikoen for ’turistmave’
Redaktionen

Går sommerens rejse til eksotiske rejsemål, er det klogt at indstille sig på at man måske skal tilbringe et par feriedage med maveonde og diarré. En mave-tarm-infektion er nemlig den sygdom, rejsende oftest rammes af på ferie i udlandet i sommermånederne. SOS International, der administrerer den offentlige rejsesygesikring, vurderer, at hver anden rejsende til destinationer i Latinamerika, Afrika, Sydøstasien og Mellemøsten rammes af maveonde og diarré. ’Turistmave’ er heldigvis kun sjældent så alvorligt, at der er brug for indlæggelse, til gengæld betyder et par dage med symptomer som kvalme, mavesmerter, opkastning, feber og diarré, at man efterfølgende er så udmattet, at det præger resten af ferien.

Forurenet drikkevand og madvarer

Mave-tarm-infektioner som ’rejsediarré’ skyldes i langt de fleste tilfælde bakterier. Bakterierne overføres med drikkevand eller fødevarer forurenet med colibakterier, dvs. bakterier fra afføring. Det kan ofte dreje sig om fx forurenet postevand og isterninger lavet af postevand samt grøntsager og frugt, skyllet i forurenet vand. Det kan også dreje sig om dårlig hygiejne omkring tilberedning af mad samt utilstrækkelig kogte eller stegte fødevarer.

Overvejelser omkring street food 

For mange rejsende, er en stor del af rejseoplevelsen at smage det lokale køkken og de lokale delikatesser og specialiteter. Især streetfood kan ofte være kilde til nogle helt ekstraordinære sanselige oplevelser, nye dufte og nye, spændende smagsoplevelser. Desværre udgør forholdene omkring hygiejne, opbevaring og tilberedning af maden her ofte et problem på grund af de beskedne forhold. Jo mere primitive forhold maden tilberedes under, des større er risikoen som regel for at få rejsediarré. Derfor er det klogt at overveje, hvorvidt det er en risiko værd at løbe – især hvis man i forvejen har en sart mave eller døjer med mave-tarmproblemer eller -sygdom.

'Skræl det, kog det eller glem det'

Ifølge WHO kan rejsende, ved at tage nogle få grundlæggende forholdsregler, mindske risikoen for mave-tarm-infektioner. De opfordrer til at man følger reglen: 'Skræl det, kog det eller lad det ligge’ (’Boil it, cook it, peel it, or forget it’) og tager følgende forholdsregler:

  • Undlad at drikke postevand, og børst ikke tænder i postevand. Brug i stedet konsekvent vand fra flaske.
  • Tjek at forsegling er intakt inden du åbner flasken.
  • Kan du ikke få flaskevand, så kog eller desinficer vandet med et specialprodukt, der kan købes i sports- og fritidsforretninger.
  • Brug ikke isterninger lavet af postevand.
  • Drik ikke frugtjuice og mælk, som ikke er pasteuriseret.
  • Spis ikke mejerivarer, som ikke er pasteuriseret.
  • Spis ikke rå frugter eller grøntsager, medmindre de kan skrælles eller pilles - og pil dem selv. Spis ikke salater, frugtsalat, mayonaise eller kolde saucer.
  • Spis ikke rå eller utilstrækkelig kogt eller stegt kød, fisk eller skaldyr. Spis gennemstegt, gennembagt eller kogt mad, der er tilberedt kort forinden og serveret varmt.
  • Hold dig fra pindis, isvafler og isdesserter, hvis du ikke er sikker på at de er tilberedt og opbevaret under hygiejniske forhold.
  • Undgå buffet.
  • Husk god håndhygiejne og hyppig håndvask på rejsen. Medbring hånddesinfektion med mindst 60% alkohol hjemmefra.
  • Undgå mad fra boder og gadekøkkener. Brug din fornuft. Hvis du er i tvivl, undgå det.

Kan diarré forebygges med mælkesyrebakterier?

Selvom man ofte høre rejsende fortælle, at de forebygger med probiotika (mælkesyrebakterier) inden rejsen, så mangler der, trods talrige studier, undersøgelser der bekræfter effekten.

Behandling af diarré

Hvis man får diarré, er det vigtigt at erstatte tab af væske og elektrolytter. Derfor er den vigtigste behandling at drikke rigeligt med vand tilsat salt og sukker de første 12-14 timer, står der i Patienthåndbogen på Sundhed.dk. Sukker hjælper med til, at kroppen kan optage vand og salt. Man kan lave en blanding selv eller alternativt købe elektrolytpulver på apoteket. Tilsæt evt. saft fra en appelsin eller citron.

Opskrift på vand-salt-sukker blanding: 

  • 1 liter kogt vand (eller flaskevand)
  • ½ teske salt 
  • 6-8 teskeer sukker

Ud over vand-salt-sukker blanding anbefales afbruset cola, te, bouillon og æblemost. Alle drikkevarer bør have stuetemperatur, undgå meget kolde og meget varme drikke. 

Voksne og børn over 12 år skal drikke 2,5 l pr. døgn plus 100–200 ml efter hver tynd afføring. Børn mellem 2–10 år skal drikke 100–120 ml efter hver tynd afføring.

Mave-tarm-infektioner medfører ofte kvalme, alligevel bør man hurtigst muligt forsøge at spise normalt igen. Her gælder det om forsigtigt at forsøge sig frem med mager, letfordøjelig kost fx kogt ris, pasta, ristet brød, kiks, kartofler, modne bananer, kogte grøntsager, kylling, kalkun og fisk samt hytteost og let yoghurt.

Medicin mod diarré

Ved let til moderat diarré kan et stoppende middel, som indeholdende loperamid, afkorte varigheden af rejsediarré med et døgns tid. Middelet må kun anvendes kortvarigt og kun såfremt den sygdomsramte er feberfri og ikke har blod i afføringen. Stoppende midler kan kan give bivirkninger som mundtørhed, kvalme, forstoppelse og mavesmerter.

Kontakt lægen 

Symptomerne vil som regel forsvinde af sig selv i efter 2- 3 døgn. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor det er vigtigt at kontakte lægen:

  • Hvis diarréen varer i mere end 4 døgn
  • Ved høj feber
  • Hvis der er blod i afføringen
  • Hvis der er mistanke om dehydrering, som kan vise sig ved, at den syge fremstå sløv og forvirret, og ved, at urinen er mørk og sparsom. 
Skønhed & Pleje
Kan en solcreme blive for gammel?

Ja, en solcreme kan blive for gammel og dermed miste sin solbeskyttende virkning.

Ifølge Forbrugerrådet har en uåbnet solcreme generelt en holdbarhed på 2 til 3 år, mens en åbnet solcreme typisk holder 12 måneder efter åbning. Men holdbarheden og den solbeskyttende virkning forudsætter blandt...

Læs mere
Sommer
Sådan undgår du dehydrering

Mennesket består af mellem 50 og 75% vand. Uden en jævn tilførsel af vand, fungerer krop og hjerne ikke optimalt. Dehydrering kan medføre hovedpine og utilpashed, og i alvorlige tilfælde være livstruende.

Læs mere
Sommer
Generer varmen din søvn?

Sommeren er dejlig, men for nogle mennesker kan varmen føles så generende, at det går ud over deres velbefindende, og ødelægger nattesøvnen. Her får du en stribe tips til, hvordan du nemt afkøler kroppen, og får en rar og rolig nattesøvn.

Læs mere
Sundhed
Forskning: Viden om hvidløg og sundhed

Udover at tilføje en delikat løgsmag til maden, og være en fremragende kilde til vitamin B6, vitamin C og mineraler, så har hvidløg gennem tiden været kendt for sine sundhedsfremmende egenskaber. I Mellemøsten og den østlige del af Asien har hvidløg ifølge historikere, været anvendt til behandling...

Læs mere
Sundhed
Konsekvenserne af corona: Flere bliver ramt af angst og depression

Endnu en skyggeside af den lange nedlukning af samfundet viser sig nu. I de første fem måneder af 2021 har 25 pct. flere end i samme periode sidste år gjort brug af deres sundhedsforsikring, fordi de er ramt af angst eller depression. Det viser helt nye tal fra Topdanmark.

Læs mere
Sundhed
I topform på bare fødder

Indimellem kan man glemme, hvor vigtigt det er at passe på fødderne. Ofte er det først, når fødderne gør ondt, at man bliver opmærksom på, hvor vigtige de er – for det er jo dem, der bærer os gennem hverdagen. Heldigvis er der meget man selv kan gøre, for at forebygge problemer med fødderne og få...

Læs mere
Sundhed
Fem myter om modermærkekræft

Ligesom i så mange andre sammenhænge, så florerer der flere myter om modermærkekræft. For at sikre, at mænd og kvinder ikke overser vigtige tegn på denne form for hudkræft, er det vigtigt at alle har styr på, hvad der er fup og hvad der er fakta.

Læs mere
Skønhed & Pleje
Unge har solariedebut med mor

En ny undersøgelse viser, at 31 pct. af danske unge, der har prøvet at gå i solarium, havde deres debut med mor. Mange solariebrugere er måske ikke klar over den risiko, de løber, men solariebrug er kræftfremkaldende. Og jo yngre man er, desto farligere er det. Læs mere om 5 udbredte myter om...

Læs mere
Sundhed
Kræftens Bekæmpelse: Danske unge har europarekord i druk

Mere end fire ud af ti forældre til 15-17-årige, der drikker alkohol, er bekymrede for deres børns alkoholindtag. Det viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Forældrenes bekymring er ikke uden grund. Danske unge har forsat europarekord i druk. Initiativet 'Drukfri Ungdom' mener, at en...

Læs mere
Sundhed
Apotekeren: Slip af med nikotintyggegummiet

Nikotinprodukter som tyggegummi, plaster eller spray er en god hjælp for dem, der gerne vil stoppe med at ryge. Men det er ikke alle, der følger anbefalingen og får trappet ud. Nogle bliver hængende i forbruget af nikotinprodukter længe efter den anbefalede nedtrapningsperiode på mellem 3 og 6...

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram Google+
Nyhedsbrev
Shopping Nyheder
Første jul med barn? - Sådan <BR>bliver det nemt og hyggeligt

Første jul med barn? - Sådan
bliver det nemt og hyggeligt

5 tips til indbydende entré

5 tips til indbydende entré

Forelsk dig i dragende overflader

Forelsk dig i dragende overflader

Sæbebolde

Sæbebolde

Nye Bøger
Seneste nyt fra medierne ..
08.10.2021

Plejeprodukter: Top 10 spørgsmål om uønsket kemi

Forbrugerrådet Tænk Kemi

Skal man undgå fluor i tandpasta? Er aluminium problematisk i deodoranter? Få svar på de oftest stillede spørgsmål om uønsket kemi i plejeprodukter. Læs mere


02.10.2021

Brystkræft rammer enlige kvinder hårdest

Aarhus Universitet

Enlige kvinder, der får brystkræft, har en højere dødelighed sammenlignet med kvinder i parforhold. Det samme har kvinder med lav indkomst, lav uddannelse eller kvinder uden for arbejdsmarkedet. Det viser et nyt forskningsresultat fra Aarhus Universitet. Læs mere


30.09.2021

Danmark skal have et nationalt net af naturstier

Miljøministerie

Alle danskere skal have glæde af vores fantastiske natur og have rig mulighed for gode oplevelser i naturen. Derfor ønsker regeringen at etablere et nationalt net af stier og ruter i Danmark, som skal være med til at udbrede kendskabet til naturen. Læs mere


29.09.2021

Ny indsats sætter fokus på seksuel chikane

Arbejdstilsynet

Ny indsats sætter fokus på seksuel chikane og andre krænkende handlinger i udvalgte brancher, blandt andet indenfor; universiteter og forskning, film & bøger, presse, politi, beredskab og fængsler ... Læs mere


08.09.2021

Historisk høj tilslutning til influenzavaccination

Apotekerforeningen.dk

Tilslutningen til vaccination mod influenza blandt personer over 65 år ramte et historisk højt niveau i den forgangne sæson. Det skyldes ikke mindst, at cirka 275.000 flere personer over 65 år valgte at lade sig vaccinere i forhold til tidligere Læs mere


06.09.2021

Titaniumdioxid: Populært farvestof i madvarer bør snart være forbudt

Forbrugerrådet Tænk Kemi

Farvestoffet titaniumdioxid kan findes i mad og slik. Men stoffet er ifølge EU ikke sikkert og kan snart være blive forbudt. Flere virksomheder udfaser nu. Læs mere


Arkiv

^