Kostomlægning ved hjælp af kinesiologi

Kategori: Sundhed

Kostomlægning ved hjælp af kinesiologi 

Mens mange nye videnskabelige studier bekræfter, at en individuelt sammensat kost, tilpasset det enkelte menneske, er essentiel for vores helbred og trivsel, så er spørgsmålet, hvordan man omsætter denne viden i praksis. Engang i fremtiden vil det formentlig blive muligt, at vi hver især kan få nogle ledetråde ved fx at få analyseret vores tarmbakterieprofil. På nuværende tidspunkt er vi desværre hensat til selv at finde frem til den optimale kostsammensætning ved at prøve os frem og mærke efter.

De fleste har nok en fornemmelse af, at der er nogle fødevarer, de tåler bedre end andre. Sure opstød, mavesmerter, luft i maven, ildelugtende prutter og allergi, kan være reaktioner på en uhensigtsmæssig kostsammensætning. På baggrund af sin mangeårige erfaring omkring holistisk kostvejledning, så mener Anne Grete Rose Horneman-Thielcke imidlertid, at en kinesiologisk test også kan bidrage til viden om og sammensætningen af den optimale kost. 

Kinesiologisk muskeltest af fødevarer
I bogen ’Der er altid håb’, fortæller hun, hvordan hun gennem mere end 30 år, har vejledt mennesker omkring deres kost, og hvordan hun har set dem blive raske og få styrket deres helbred gennem kostomlægning og vitamintilskud. I den sammenhæng, skriver hun, er det helt afgørende, at der tages udgangspunkt i det enkelte menneskes individuelle behov.
”Den kostsammensætning, der kan hjælpe det ene menneske, kan være gift for et andet menneske” skriver hun i bogen og  forklarer hvordan kinesiologiske teste, som viser hvordan energien i den enkeltes krop reagerer på en fødevare, kan bruges til at udarbejde individuelle kostplaner. 
”Den individuelle balancerede kostplan bekræftes gennem en kinesiologisk muskeltest, der går ud på at konstatere, hvilken kost man enten har fået for meget eller for lidt af”. 

Kinesiologi bygger på en holistisk behandlingsmetode udviklet af den amerikanske kiropraktor George Goodheart. Behandlingen kombinerer viden om kroppens anatomi og fysiologi med den kinesisk filosofi om kroppens energibaner, kaldet meridianer. I behandlingen benyttes en såkaldt muskeltest, som har til formål at afdække, om der er balance i energien i meridianerne. Under testen får klienten udvalgte fødevarer placeret på kroppen. Hvis testen viser, at en muskel er svagere efter berøringen med en fødevare, tolker kinesiologen det som et tegn på, at fødevaren skaber ubalance i energien i kroppen. Hvis testen viser, at musklen er stærkere, tolker kinesiologen det som et tegn på, at fødevaren kan hjælpe med at genoprette kroppens balance.

Aktivér dine egne helbredende kræfter
Mens en kinesiologisk muskeltest, ifølge Anne Grete Rose Horneman-Thielcke, kan bidrage med nogle konkrete retningslinjer i forbindelse med kostomlægning, så lægger hun vægt på, at testning og samtaler ikke mindst har en stærk psykologisk effekt. Hun mener, at vi alle, ved at dyrke forbindelsen mellem vores sjæl og legeme, kan aktivere vores egne helbredende kræfter. Og netop det, at vi selv tager aktiv del i vores egen behandling, er måske det, der har den mest afgørende indflydelse på vores sundhed og trivsel.

”Med indflydelse fra tv, aviser og sundhedsmagasiner, for slet ikke at tale om internettet, er der kommet en større forståelse for - og vilje til - selv at forsøge at tage ansvar” skriver Anne Grete Rose Horneman-Thielcke.
Hun forklarer, at følelsen af selv at have indflydelse på et sygdomsforløb eller på de symptomer man har, mindsker den følelse af magtesløshed, man ofte står med, når man plages af et skrantende helbred eller står med en alvorlig diagnose. 
”Derfor er det af stor psykologisk værdi for den enkelte at mærke, hvorledes man gennem denne test får bekræftet den kolossale styrke og energi, man her og nu har muligheden for at tilføre sin krop. Her får man virkelig et fornyet håb og tro på, at man, ved hjælp af denne viden, kan vinde eller genvinde sin sundhed ved at følge en ændret kostplan. Dette giver den afgørende motivation, som er så vigtig” forklarer Anne Grete Rose Horneman-Thielcke.

Bogen 'Der er altid håb' er inspirerende læsning. Den henvender sig til alle der gerne går nye veje for at tage ansvar for egen trivsel og helbredelse. Gennem 48 personlige beretninger, fortæller mennesker, som har anvendt Kinesiologisk test i forbindelse med deres kostomlægning, om deres erfaringer, og om hvad kostomlægningen har betydet for deres helbred og trivsel. 

Titel: Der er altid håb - 48 beretninger fra det virkelige liv
Forfatter: Anne Grete Rose Horneman-Thielcke
Forord af: Erik Rasmussen
Fotograf: Rolf Konow
Fagredaktør: Finn Andersen
Bestilling: Bogen kan bestilles her

Sundhed
Forskning: En avokado om dagen kan reducere mavefedt hos kvinder 

Fedt omkring maveregionen øger risikoen for at udvikle mave-tarmkræft og lungekræft, og øger risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og nogle typer af demens.

Nu peger en ny undersøgelse fra University of Illinois, University of Roehampton og Eastern Illinois University, på,…

Læs mere
Sundhed
Institut For Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet: Fakta om intermittent fasting  

Lad være med at spise noget i 16 eller 18 af døgnets timer, eller lad være med at spise noget to dage om ugen. Det er et par eksempler på periodisk faste, som mange overvejer for at opnå vægttabhopper på for at få vægten ned. Ideen er, at kroppen begynder at tære på fedtdepoterne, når den ikke får…

Læs mere
Sundhed
Gå julen i møde med godt humør - og uden maveproblemer 

På intet tidspunkt af året er der brug for overskud, som der er i julen. Derfor handler det, mere end noget andet, om at sørge for at være klar og i topform, så man kan klare skærmydslerne med et smil.  

Men det gode humør kan hurtigt blive ødelagt, hvis den fede julemad har ført til forstoppelse.…

Læs mere
Sundhed
Har du øget risiko for at paradentose? 

Selvom man altid har passet godt på sine tænder, så kan der med alderen opstå tandproblemer, der kræver en ekstra indsats. Det gælder især for mennesker med diabetes, osteoporose, ligesom mennesker med forældre, der har paradentose, selv har øget risiko for at udvikle paradentose. 

Læs mere
Sundhed
Epigenetik: Du har selv indflydelse på din levealder 

Når vi tænker på alderdommen, så er det rart at vide, at vi med stor sandsynlighed har udsigt til en lang seniortilværelse. Gennem de sidste 100 år er den gennemsnitlige levetid i Danmark steget fra 50 år i begyndelsen af 1900-tallet til 82 år i dag, og den tendens synes at fortsætte. For de fleste…

Læs mere
Sundhed
Cyberkondri: Min læge tager fejl! Jeg ved, at jeg fejler noget alvorligt! 

De fleste af os har på et eller andet tidspunkt oplevet, hvordan fx et galoperende hjerte, pludselig åndenød, svimmelhed eller smerter i brystet, kan udløse en flygtig bekymring. Hos de fleste forsvinder panikken, når ubehaget aftager, eller til en læge konstaterer, at der ikke er fare på færde. Men…

Læs mere
Sundhed
Bliv klog på citronen: 13 fakta om citroner og sundhed  

Med sin syrlige, sødmefulde smag, og karakteristiske, skarpe aroma er citronen en alsidig frugt. I køkkenet tilføjer den umami til syltede og fermenteret grøntsager, velsmag i fiskeretter, salater og desserter, og lovprises samtidig for sine sunde, ernæringsmæssige egenskaber.

Også indenfor…

Læs mere
Sundhed
Forskning: Forbindelsen mellem fruktose og overvægt 

Ernæringseksperter har længe vist, at der er sammenhæng mellem overvægt og en kost rig på fedt og sukker. Men hvorvidt overvægt primært skyldes overdrevet kalorieindtag, kulhydrater eller fedt - eller måske noget helt tredje, har man ikke kunne konkludere endeligt på baggrund af hidtidig forskning.…

Læs mere
Efterår
Kan vinterbadning forebygge demens? 

Sæsonen for vinterbadning er godt i gang. Fra badebroerne springer de danske vinterbadere i bølgen og nyder det kolde gys. Det sætter gang i blodomløbet og vækker alle sanser, siger de, ligesom de er enige om, at vinterbadning er en yderst effektiv kur mod både træthed, dårligt humør og smerter.

Læs mere
Sundhed
Sådan du bakker op om World Mental Health Day og afstigmatiseringen af psykisk sygdom 

I Danmark udfordres mere end 700.000 voksne hvert år af psykisk sygdom blandt andet angst og depression. Men også den unge generation af danskere er hårdt ramt, for i modsætning til livsstilssygdomme, som primært rammer voksne, så er antallet af børn og unge med psykiske udfordringer, stigende. I…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^