G-punktet

Kategori: Sundhed

G-punktet

G-punktet 

G-punktet - findes det? Det har man diskuteret siden 1944. Man diskuterer stadig selv om de, der hævder at have fundet og jævnligt frekventerer det, bliver stadig flere. Nu spekulerer man sågar også over punktets formål.

Af Alex Dybring, VitaViva.com

G-punktet - findes det? Det har man diskuteret siden 1944. Man diskuterer stadig selv om de, der hævder at have fundet og jævnligt frekventerer det, bliver stadig flere. Nu spekulerer man sågar også over punktets formål.

Da jeg i 1982 modtog undervisning i anatomi og sygdomslære, nåede vi på et tidspunkt til de kvindelige genitalier og nærliggende omgivelser. En kirurg og reservelæge fra det danske riges førende hospital, Rigshospitalet, doserede idet han føjede egne dramatiske og tankevækkende erfaringer og iagttagelser til bøgernes mere nøgterne informationer.

Der blev i denne anledning stillet spørgsmål om kvindens G-punkt, som på dette tidspunkt var dukket op som et populært samtaleemne, og motivationen til at tilegne sig denne nye viden var absolut maksimal. Vi blev dog slemt skuffede, da lægens svar lød, at vi godt kunne regne med, at der ikke fandtes noget G-punkt. Bl.a i sin egenskab af kirurg kunne han med sikkerhed afvise, at et sådant punkt fandtes hos kvinder.

Efterfølgende har det dog vist sig, at dette omdiskuterede punkt alligevel er gået hen og er blevet noget, der ligner en uomgængelig kendsgerning om end det for mange stadig minder meget om en religiøs stræben: Man har hørt om det, tror på det, søgt efter det, men endnu ikke oplevet det.

Det var en tysk gynækolog, Dr. Ernst Gräfenberg, der på baggrund af undersøgelser påbegyndt allerede i 1944 hævdede at have fundet et lille område i kvindens skede, der ved passende stimulering kunne svulme op give kvinden orgasme uafhængig af klitoris-stimulation. Punktet er derfor opkaldt efter Gräfenberg.

G-punktet blev fra starten mødt med en del mistro. Obduktioner af kvinder syntes nemlig at kunne bekræfte skeptikerne, når de hævdede, at G-punktet ikke fandtes. Derfor kom der først rigtig gang i debatten i 1982, da to psykologer og en sygeplejerske fra USA (Ladas, Whipple og Perry) udgav en bogen: G-punktet. De hævdede at have undersøgt og fundet G-punktet hos over 400 kvinder. Dette punkt skulle befinde sig 3-4 cm oppe på forvæggen af skeden lige bag skambenet. Dets omfang er ikke meget større end 1 x 2 centimeter. Normalt vil man ikke kunne mærke G-punktet, men ved kraftig stimulering - et fast tryk mod skedevæggen - med f.eks.en finger kan vævet i G-punktet svulme op og mærkes som en lille bule, der føles lidt ru i takt med, at kvinden ophidses.

Stimulering af kvindens G-punkt udløser normalt et stort velbehag, men det er ikke alle, der opnår orgasme ved alene at få stimuleret G-punktet. Det er heller ikke alle kvinder, der i starten oplever en stimulering af G-punktet som lige behagelig, men når der udløses en orgasme herfra, beskrives den som dybere og blidere end klitoris-orgasmer og er gerne ledsaget af en væskeafsondring fra urinrøret fra nærliggende kirtler. Denne ejakulation, som kan forveksles med en urinering, består af et sekret, der minder om mandlig prostatasekret.

Adfærdsforskeren Desmond Morris mener sammen med andre forskere, at urmennesket ligesom andre primater har benyttet en samlejestilling, hvor manden trænger ind i kvinden bagfra. Kvinden har så i løbet af udviklingshistorien udviklet sine bryster til deres nuværende format, hvor de også fungerer som seksuelle attributter for at få ansigtskontakt med manden under samleje.

I bogen om G-punktet hævder forfatterne, at en af de mest almindelige årsager til, at G-punktet stadig er ukendt land hos mange par, er den siden hen så almindelige såkaldte "missionærstilling", hvor kvinden ligger på ryggen ansigt til ansigt med manden ovenpå. Herved rammer stødene fra mandens lem normalt ikke G-punktet. Generelt er en veltrænet bækkenmuskulatur også en stor hjælp til at opnå en god orgasme.

De samlejestillinger, der er bedst egnede for stimulering af kvindens G-punkt er:

- Manden på ryggen og kvinden øverst
- Manden trænger ind i kvinden bagfra
- Missionærstilling, men hvor kvindens ben hviler på mandens skuldre

Kvinder der vil finde deres eget G-punkt bør sætte sig på hug. Med et fast og hårdt tryk af en finger stryges den øverste skedevæg bag skambenet. Afsøg området over urinrørsåbningen. Punktet kan godt være placeret en anelse forskudt for midten. Brug af pessar kan blokere for stimulation af G-punktet.

Det hævdes at mænd også har et G-punkt svarende til deres prostatakirtel.

Den hypotese har været fremsat, at G-punktets har flere funktioner. Bl.a. menes det at kunne få kroppen til at udskille det smertestillende stof endorfin. Her er teorien, at børnefødsler aktiverer G-punktet således, at pressetrangen mod slutningen af fødslen aktiveres samtidig med, at fødslen bliver mindre smertefuld end den ellers ville have været.

Behagelige bivirkninger

Med mellemrum støder man på beretninger, der viser, at orgasme kan udløses af uventede veje. En kvinde med kroniske rygsmerter fik hos sin læge placeret en elektrode i ryggen fra en rygmarvsstimultor. Formålet var at forvrænge smerteimpulserne til hjernen og således mindske smerterne. Da apparatet blev aktiveret udløste det en orgasme hos kvinden. Hun fik faktisk også halveret sit forbrug af smertestillende medicin. Nu planlægger man endvidere at bruge metoden til kvinder, der har problemer med at få orgasme.

Et såkaldt tricyklisk antidepressivum, der indeholder stoffet Clomipramin, som er en medicin, der benyttes til svært deprimerede og mod visse kroniske smerter, men hvor brugen normalt er knyttet til en del ubehagelige bivirkninger, kandiderer også til prisen for uventede orgasmer. Fænomenet er ikke beskrevet i lægens lægemiddelkatalog, men andre tidsskrifter har berettet, at ca. 5% af brugerne af Clomipramin - både mænd og kvinder - får en orgasme, hver gang de gaber! En kvinde havde trænet sig op til at kunne gabe, når hun havde lyst og således opnå en orgasme. En mand, der også havde opdaget stoffets overraskende bivirkning, gik rundt med kondom hele dagen. Begge patienter ville nødig undvære recepten fra deres læge på denne medicin.

Til de kvinder, der endnu ikke har fundet deres G-punkt, vil jeg blot opfordre til ikke at give op. Kom i hu de viise ord: Vejen er alt, målet intet !


Sundhed
Den 1. oktober fejres International Vegetar Dag - og der er rigtigt meget at fejre 

Den 1. oktober fejres International Vegetar Dag, og der er meget at fejre. Fakta er nemlig, at flere danskere vælger en vegetarisk livsstil med overvejende eller udelukkende vegansk kost.

At fravælge kød kan i nogles øjne synes radikalt, men med de efterhånden talrige studier, der bekræfter de…

Læs mere
Sundhed
Champignon: En lille beskeden svamp med ekstraordinære egenskaber 

Den ser måske ikke ud af så meget, men den lille, hvide champignon er lidt af et vidunder. Med sin nøddeagtige smag tilføjer champignonen den fineste umami til alt fra gryde- og pastaretter til tærter og salater, og så er den samtidig en vitaminrig superfood, som med et lavt kalorieindhold og højt…

Læs mere
Sundhed
Forskning: Reducér risikoen for demens med 10 livsstilsvalg 

Demenssygdomme er nogle af de mest udbredte handicap og dødsårsager blandt ældre. På verdensplan lever mere end 55 millioner mennesker på nuværende tidspunkt med demens, og man vurderer, at antallet vil være tredoblet i 2050.

Der findes på nuværende tidspunkt ingen medicinsk behandling af demens,…

Læs mere
Sundhed
Forskning viser honnings skjulte egenskaber 

Gennem historien har honning været hyldet som vidundermiddel mod alverdens lidelser. Den gule nektar har blandt andet haft ry for at være et effektivt elskovsmiddel, ligesom den har været brugt til behandling af sår og betændelsestilstande i huden, til lindring af astma-, gigt-, hjerte- og…

Læs mere
Sundhed
Kostfibre mod forstoppelse: De bedste kilder til kostfibre 

Mangel på kostfiber er et udbredt problem i den vestlige verden, hvor mange mennesker døjer med forstoppelse og relaterede problemer, som fx hæmorider eller irritabel tyktarm. Der findes et righoldigt batteri af håndkøbsmedicin, som ikke just er skadelige, men der findes, som bekendt, også den…

Læs mere
Sundhed
Kostfibre skal have væske i rigelige mængder 

Oplever man problemer med fordøjelsen som fx forstoppelse kan det skyldes, at der er for lidt fibre i kosten, men det kan også skyldes, at man ikke indtager tilstrækkelig væske i forhold til mængden af kostfibre.

Læs mere
Sommer
Undgå legionella-smitte: Forholdsregler for rejsende til Sydeuropa 

Udlandsrejser til destinationer med ekstrem varme, kan betyde, at flere danskere er udsættes for legionella-bakterier, skriver Statens Serum Institut. Bakterien er svær at få bugt med, men nogle få enkle råd kan mindske risikoen for at blive ramt af den potentielt livstruende sygdom.

Læs mere
Sundhed
Danske børn er de mest slikspisende i verden 

Danske børn får op til fire gange flere søde sager end Fødevarestyrelsen anbefaler, og Danmark er det land i verden, hvor vi køber mest slik. Det viser tal fra DTU Fødevareinstituttet, som sammen med Fødevarestyrelsen har gennemført et 3-årigt projekt, hvor man har udviklet metoder, der kan hjælpe…

Læs mere
Sundhed
Mindsk risikoen for ’turistmave’ 

Går sommerens rejse til eksotiske rejsemål, er det klogt at indstille sig på at man måske skal tilbringe et par feriedage med maveonde og diarré. En mave-tarm-infektion er nemlig den sygdom, rejsende oftest rammes af på ferie i udlandet i sommermånederne. SOS International vurderer, at hver anden…

Læs mere
Sundhed
Sådan bliver du bedre til at huske dine succeser 

Har du nemmere ved at rose andre end dig selv?

Du er et opmærksomt, imødekommende og omsorgsfuldt menneske, der lytter, roser og opmuntre mennesker omkring dig. De nyder din opmærksomhed, og det er ofte med din hjælp, at de kommer i tanke om, at de faktisk har rigtig meget at være stolte af.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^